- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
246

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dig fore som en ærlig Husbonde". Og ligesaa var det tidsmæssigt,
naar det videre hed: "Her kan nu en frommer Brud svare
til med faa Ord og sige udi denne Mening: Min allerkæreste!
Med Guds Hjælp da vil jeg lade mig finde baade mod Gud
gudfrygtig, mod Eder underdanig med Kærlighed, og mod andre
høvisk og ærlig, saa at I med Guds Hjælp ingen Skyld skulle
faa til mig. Men forser jeg mig af Skrøbelighed eller Vanvittighed,
da beder jeg Eder, min allerkæreste Mandlille! at I ville og
hemmeligen undervise mig, jeg vil mig gerne rette efter Eders
Villie«[1].

Ved Udtryk som disse sidste maales Afstand mellem Tider.
Hin Slægt følte sig vistnok opbygget derved. Vor Tid maler
uvilkaarligt og ubevidst straks Baggrund til slige Ord. Vi kan forstaa
dem som udenadlærte eller tavst udtalte i et forskræmt Blik fra
en lille fjorten Aars Brud, der som tredje Hustru første Gang
var ene med en skrækindjagende Husbond. Men vi tror ikke paa
dem, hvor en mandhaftig Enke havde indfanget en sølle
Ungersvend til tredje eller fjerde Ægtefælle. Vi sporer bag
Ydmygheden og Katteblødheden den skjulte Krabask, hvis Hjemsted
endnu var uafgjort. Thi vel hed det sig: "bedst er at bage Brød i
gamle Ovne". Men samme Tid vidste dog ogsaa godt: "Ingen
Kat er saa venlig, hun haver jo skarpe Klør". Og paa den, der nu
bad "sin allerkæreste Mandlille blot hemmeligen undervise hende,
hvis hun af Skrøbelighed eller Vanvittighed forsaa sig", skulde
det maaske snarlig passe: "Hun prædiker Loven og Recessen,
men siden følger Haandfæstningen"[2].

De nygiftes Bøn var et naturligt Udtryk for noget almenmenneskeligt.
De nygiftes indbyrdes Undervisning bar allerede mere
Præg af blot denne bestemte Tidsalder. Men helt uforstaaelig for en
senere Tid var den Maade, hvorpaa man den Gang mente at burde
indprente den opvoksende Slægt Læren om Brudenattens
Anvendelse
. At Niels Hemmingsen skrev et Opbyggelsesskrift
herom til Brug for Ægtefolk, var rimeligt nok. Men en senere
Slægt forstummer af Forbavselse over, at man fandt det
formaalstjenligt at lade Skoledrenge offentligt spille Brudgom og Brud,
for at de kunde lære baade selv og andre, hvorledes man ved slig
Lejlighed havde at bære sig ad.

*




[1] Niels Hemmingssøn: Om Ecteskab (Kbhvn. 1572).
S. 188-93.
[2] Peder Syv: Danske
Ordsproge I, 215, II, 65 og 138-40.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free