Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hane under Sengen elleroppe i Sengehimlen, for at
den med sin Galen kunde minde Parret om at vaage over sig
selv, og ikke som hin Apostel fornægte sit Løfte! Og hvor var
det ikke en Spas, ret egnet for muntre Bryllupsgæster, naar de,
efter at Parret var bragt til Sengs, fik Lov til at gøre et uventet
Indbrud, rive Bruden kun med "Linhat" paa fra Lejet og bære
hende under Jubel i Triumf til et fjærntliggende Værelse,
altsammen for at hjælpe de to og sikre Tobias.
Det er ret mærkeligt at se den Modtagelse, som begge disse
to kirkelige Anvisninger fik. "Brudehanen" var valgt med
Smag, forsaavidt den jo havde et bibelsk Tilknytningspunkt i
Sankt Peder. Et Spørgsmaal er det dog, om Kirken just af egen
Drift vilde have foretrukket saaledes at minde om Apostelfyrstens
Svaghed, eller om den ikke maaske snarere her har været bundet
i sit Valg. Netop den livlige Tilslutning, som denne Skik vandt,
kunde tyde paa, at Kirken her blot søgte at inddrage under sig
og vie en alt tidligere given Skik. I samme Retning peger baade
de afvigende Fortolkninger af Skikken og de forskelligartede
Former, hvorunder denne optraadte. Man synes at kunne skimte
en ældre Opfattelse bagved, hvor Hanen havde betegnet: den
frugtbare. I hvert Fald blev Skikken af fornøjelige Gæster
udlagt i denne Retning, og i Samklang hermed i enkelte Egne
ikke blot en Hane anbragt i Sengehimlen, men en Hane og et
Par Høns i selve Sengen. I andre Egne gav man Ægteparret en
stegt Hane eller Høne, sikkert i den Tro, at Nydelsen deraf
befordrede Frugtbarheden. Den ovenomtalte sidste Anretning i
Brudekamret, hvortil man drak og dansede om Brudesengen,
kaldtes derfor ikke sjældent "Brudehane eller "Brudehøne",
og i Tyskland var det længe før Reformationen Skik, at der ved
denne Lejlighed skulde trakteres med Konfekt og Marcipan i
Form af Haner og Høns[1].
Fandt denne Skik da kun altfor modtagelig en Jordbund, saa
maatte den anden – at rive Brud og Brudgom fra hinanden om
Natten – komme i aabenbar Strid med den stik modsatte
verdslige, der netop krævede, at Brudehuset skulde forblive aflaaset
Natten over. Ikke desto mindre synes de at have trivedes
nogenlunde fredeligt Side om Side indenfor den rummelige Ramme:
Bryllups-Løjer. Saa fastvoksede i den nordiske Bevidsthed var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
