- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
256

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tobias-Løftet. Det var en katolsk Levning og som saadan
paa Forhaand ilde set, ligesom det jo tydeligt nok var en
Forherligelse af den ugifte Stand og hermed en Indsigelse mod den nye
Lære om det ene saliggørende Ægteskab. Af disse Grunde burde
Løftet afskaffes. Paa den anden Side kunde man jo ikke nægte,
at det havde sin Hjemmel i Bibelen, hvor Tobias’ Bog væsentlig
handlede herom. Og ligesaa sikkert var det, at man Slægt efter
Slægt havde vænnet sig til dette Ærbarhedsudtryk, der næppe
vilde kunne fjærnes uden lydelig Modstand af alle ældre.

Luther var her som oftere den, der vovede sig længst frem.
Allerede Aar 1523, medens han endnu boede i Klosteret,
halvandet Aars Tid førend han ægtede Søster Katharina, skrev han
saaledes i sin Udlægning af første Korinthier Brevs syvende
Kapitel:

"Derfor kan det heller ikke være rigtigt, at man nogle Steder
river Brud og Brudgom fra hinanden i tre Nætter og lærer dem
at vise Afholdenhed i tre Nætter efter Tobias’ Eksempel. Jeg
lader det blive ved, at sligt maa enhver holde, saafremt han har
Lyst dertil. Thi jeg veed ogsaa vel af Erfaring, hvad for en Ulykke
der følger af, at den onde Aand altid vil være med i Spillet. Hvis
Tobias’ Eksempel gælder saa meget, hvorfor gælder da ikke
Patriarken Jakobs Eksempel langt mere, han berørte sin Lea den
første Nat og kendte hende. Frit skulde sligt være, og det er kun
Narre, der i slige Forhold anbringer Løkker og Lovbud. Hustruen
raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; og omvendt.
Derved skal man lade det blive, og ikke ville gøre det bedre
endnu"[1].

Hvor naturlig en saadan rask Nedrivning af det bestaaende
kunde falde den, der havde følt sig lukket ude, saa kunde der
dog ogsaa tale en Del for at bevare det gamle, især naar det som
her var almindelig Vedtægt og derfor hellerikke føltes som Tryk.
Hvor stærk denne Understrøm af gammeldags Tro og Ærbarhed
var i Danmark, kan bedst ses af, hvad Modstand den vedblivende
formaaede at yde mod den nye, formentlige Letfærdighed. Skøndt
Lutherdommen forlængst havde sejret, kunde man endnu ned
til omkring Aar 1600 træffe Taler ved Brudevielser, hvor
Præsten gentagne Gange i de stærkeste Udtryk paalagde Parret at
følge Tobias’ Eksempel[2].


[1] Luthers Werke (Irmischer), LI, 13.
[2] Se f. Eks. en Bryllupstale i Kallske
Saml. 524, 4to (Quinta concio sponsalis), hvor det hedder: per
tres dies continuos esto ab illa, og senere igen: continens esto
ab illa tres dies.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free