- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
97

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Luthers Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skyld. Denne Synd fremhæves jo som Grunden til, at Verden
druknede i Syndfloden, l Mos. 6, 4-5, til at Sodoma og
Go-morrha gik under ved Ild, l Mos. 19, 5, og til mange andre
Plager, som Skriften anfører."

"Dernæst er Ægteskab sundt. "Lægerne tale ikke ilde,
naar de sige: Hvor man med Magt vil holde den naturlige Trang
til Frugtbarhed nede, der maa det slaa sig paa Kød og Blod og
Marv og danne Gift. Deraf opstaa usunde, svage, svulne,
stinkende Legemer. Thi hvad der skulde gaa med til Frugt og
Formering, det maa nu Legemet selv fortære. Hvor der da ikke er
stærk Hunger eller svært Arbejde eller den egne Naadegave,
dér bliver det Legemet for meget, og dette bliver usundt og sygt.
Derfor ser man ogsaa, hvor svage og usunde de ufrugtbare
Kvinder ere."

"Det allerbedste ved Ægteskabet, det for hvis Skyld alt
maatte kunne taales og gøres, det er dog, at Gud giver Frugt og
befaler at opdrage til at tjene Gud. Det er det allerædleste
og dyreste Værk paa Jorden
, fordi Gud intet hellere lader
ske, end at forløse Sjæle. Alle ere vi jo skyldige at lade vort
Liv, om saa skulde være, blot for at bringe Gud en Sjæl. Ser
Du saa, hvor rig Ægtestanden er, idet Gud lægger den Sjælene
i Skødet, avlede af dens eget Liv og bestemte til, at der paa dem
øves alle kristelige Værker. Thi sandelig, Fader og Moder ere
Børnenes Apostel, Biskop, Præst, idet de forkynde dem
Evangeliet. Og der gives ingen højere, ædlere Magt paa Jorden end
Forældrenes over deres Børn; her er aandelig og verdslig Magt
forenede. Hvo der lærer en andet Evangeliet, han er visselig
hans Apostel og Biskop. Hat og Stav og store Lande, de kunne
gøre Afguder, men at lære Evangelium det udgør Apostel og
Biskop. Døm da selv, hvor godt og rigt det er, som er Guds eget
Værk og Ordning."

"Tilsidst maa vi besvare en stor og stærk Indvending. Ja, sige
de, det kunde jo være godt at blive gift, men hvorledes skal
jeg ernære mig
? Jeg har intet, skal jeg saa tage en Kone til,
og vi begge leve deraf? – Det er visselig den største Hindring,
der mest afholder fra Ægteskab og er Skyld i al Slags Hor. Men
hvad skal jeg svare dertil! Det er Vantro og Tvivl om Guds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free