- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
162

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blev nu alle disse haarde Love og Bestemmelser
ogsaa virkelig overholdte?
Spørgsmaalet er aldeles afgørende
for den Betydning, man skal tillægge dem, men vanskeligere at
besvare end ved mange andre af Datids Forhold. Thi her var
tydeligt nok en anden Aand til Stede end ved saa megen af
Datidens Lovgivning, hvor Sagen selv egentlig var omme med det
udstedte Forbud, og Regeringen, efter hermed at have smøget
Ansvaret af sig, iøvrigt lod Virkeligheden skøtte sig selv. Paa
dette enkelte Punkt derimod var i de første halvhundrede Aar
Regeringens Samvittighed vaagen, og selve Lovgivningen Udtrykket
for dens faste Vilje til at skride ind.

illustration placeholder


Fig. 29. Halshugning.
(Tegning af Hans Burgkmaier.)

Det første Indtryk, man da modtager, er, at disse Love virkelig
blev anvendte med Kraft
. Paa utallige Punkter viser dette sig.
Blasius Issefeder i Aalborg dømtes saaledes 1537
paa Kongens Retterting til at halshugges for Hor og den
skyldige Kvinde til at stoppes i Sæk og druknes, og det uagtet
hun ved et af Byfogden udstedt Skilsmissebrev mente sig løst
fra sit tidligere Ægteskab[1]. I Nysted blev samme Aar Anders
Jepsen halshugget for at være bleven funden nøgen i Seng
med en gift Kvinde. Denne undgik kun sin Straf ved at bevise,
at det var selve Byfogdens Folk, der om Natten var trængt ind i
hendes Hus og havde kastet hende i Seng til Anders Jepsen,
hvor de holdt hende, indtil Byfogden kom og lagde begge i Jærn[2].
1550 blev Anders Brusse i Roelykke paa Lolland hængt, fordi
han var bleven greben om Natten hos anden Mands Hustru[3].


[1] Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle
Danske Domme I 62-63.
[2]
Samme Skrift II 53-56.
[3]
Samme Skrift II 117.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free