Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægtefolk og søgte at vende deres Omgængelse til det onde.
"Djævelens Lureri staar altid efter at besmitte denne Guds
Ordning, Ægteskab, enten med Usamdrægtighed imellem Husbonde
og Hustru eller med Løsagtighed, Ukyskhed, Horeri og
Skørlevnet, hvormed han baade skammelig beklikker Guds hellige
Ordning og styrter dem, som han forfører, hovedkulds neder udi
Helvedes Afgrund"[1]. Da her var en saa rig, men tillige saa
vidtløftig Arbejdsmark, tænkte man sig gerne, at Djævelen paa dette
Felt var nødt til at tage sig en Medhjælper. Hans mest betroede
underordnede var Asmodæus eller Ægteskabsdjævelen, der jo alt
omtaltes i Tobiæ Bog. Biskop Niels Palladius fandt det
fornødent Aar 1557 at udgive et særligt Skrift, frit efter det tyske,
"Imod Ecteskabs Djeffle" til Værn i Kampen for den danske
Menighed.
Faren indtraadte, naar Hvedebrødsdagene var omme. "Thi
med det første, de komme sammen, da ere de nogen Tid i
Engle-Orden, saa at der er idel Glæde, Lyst og Fryd forhaanden, den
ene kan ikke afse den anden, der gives gode Ord, der bevises al
Venlighed og Velvillighed, saa som tilbørligt er. Og hvor ret
Gudsfrygt er og man beder Gud om Naade, da bliver dette vel
indtil Enden varagtigt"[2].
"Ligervis nemlig som en Spyflue ikke
springer udi den Gryde, som er hed, men flyer derfra, saa flyer
og Djævelen fra de Hjerter, som daglig brænder ved en kristelig
Bøn og Taksigelse"[3].
At et saadant fredeligt, godt Samliv kunde baade opstaa og
bevares mellem de to hinanden ubekendte, der var blevne
knyttede sammen, hørte, saa vidt man kan skimte, ingenlunde til
Sjældenhederne. Skøndt Aldersforskellen hyppigt var stor, og den
ene Part, som f. Eks. ved gejstlige Enkegiftermaal, var den anden
paatvungen, saa kunde dog Troen paa, at dette var Ægteskab
efter Guds Bestemmelse, Nøjsomhed i Forventninger, fælles
Interesser, nok hver især at tage Vare, knytte et sejgt og holdbart
Baand, der stod sin Prøve. Endnu i det 19de Aarhundrede
skriver en Mand med Erfaring om tilsvarende Forhold[4]: "Naar man
har levet nogle Aar med Bondestanden, forundrer det næppe
mere at se Enken følge Gaarden, midaldrende eller vel endog
gamle Enker række Haanden for Alteret til unge Karle, hvis
Mødre de stundom for Alderens Skyld kunde været, og saa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
