- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
240

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestiller med Ord, Gerning og Omgængelse, at hun kan være
sin Mand lydig med Gud og Ære".

"Udi Omgængelse med sin Mand bør en Kvinde at være
blufærdig, beleven, lystig, renlig, ædru og smykke sig efter sin Mands
Vilje, at hun kan være hannem behagelig. Hun skal komme i Hu,
at dèr hun førtes udi sin Mands Hus, dækkede hun sit Hoved til
et Tegn paa, at hun vilde være under sin Mands Lydelse, ikke
vilde lade sig skue af andre eller smykke sig, for at andre kan
hende utugtigt faa Lyst til. Og naar Tiden begiver sig saa, at
hendes Mand byder Gæster, da skal hun lade kende, at hun
agter sin Mand ene og ikke slaer Øjne op paa hver, som
indbydes, som en galen Ko. Konning Tigranes bød den dejlige
Konning Cyrus til Gæst, og dèr Gæstebudet var endt, da sagde
Konning Tigranes til sin Hustru: "Haver Du seet en smukkere Mand
end denne Konning Cyrus, som var vor Gæst?" Hun svarede:
"Jeg saa hannem inte; jeg var hos eder baade siddendes i det
ganske Gæstebud, men jeg saa ingen uden dig". – Her begynder
det dog at blive selv Niels Hemmingsen for meget af det gode,
og han tilføjer: "Endog man kan sige dette at være for meget
groft, da gjorde hun meget tugteligere end de, som sætte deres
Øjne paa hver Mand og give deres ublu Hjerte tilkende".

Da det imidlertid dog kunde tænkes, at en Hustru kunde falde
paa at lægge Mærke til, "hvor fattig, slem og uforstandig" hendes
Husbond var, ja maaske selv komme til at bære Mærker af, hvis
han var "vredagtig, hastig, hævngerrig, nagsaar", saa gjaldt det
som anden Hovedregel, at der burde ikke lades hende Tid
til at tænke paa sligt, men hun skulde uafbrudt holdes
sysselsat med huslig Gerning
. "Om Manden vil kristelig
regere sin Hustru og holde hende til Lydighed, da skal han i
Begyndelsen holde hende til Husholdning, ikke lade hende være
aldeles ledig at gaa og strabadse i alle Gader eller staa ideligen
i Døren og Vinduerne og holde lang Faddersnak. Men hun skal
vænne sig til Kvindearbejde og Husholdning"[1].

Dette kunde forøvrigt være vanskeligt nok; thi her kom det
saa meget an paa vedkommende Hustrus Natur. Mange er saa,
at "naar de ikke faa Lov at bisse hen, hvor dem lyster, saa staa
de stedse i Døren heller Vinduerne, ligesom Huset brændte


[1] Nicol.
Palladius: Det Hellige Ecteskabs Ordens Regle. (Kbhvn. 1557.) Bl. B.
-- Joh. Spangenberg: Ecteskabs Ordens Speyel oc Regel (Kbhvn. 1608.)
S. 52.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free