Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rimeligt var, ansaa de Maanen for det vigtigste Himmellegeme.
Den omtales ogsaa i deres Skabelseshistorie som bleven til
før Solen,[1] og efter Maanen inddelte de Aaret.
Dette regnedes for 360 Dage. Heraf Cirklens Inddeling i 360 Grader,
en Grad for hver Dag i Aaret. Et Aar bestod altsaa af tolv
Maaneder, hver paa 30 Dage. Derfor er ogsaa Kileskrifttegnet for
Maanen = XXX, efter Tallet paa Maanedens Dage. Ulempen ved, at
et sligt Maaneaar ikke passede ind i Solaaret, da jo Solens
Omløbstid er 365 1/4 Døgn, undgik de snildt ved hvert sjette Aar
at tilføje en Skudmaaned, og hvert 124de Aar en dobbelt Skudmaaned.
Saaledes vedblev Maanen at hævde sit Herredømme i Tidsinddelingen,
uden at Forholdet til Aarstiderne derfor forrykkedes.
Almanakker fra en senere Tid, ligeledes fundne i vore Dage,
godtgør den Omhu, hvormed de vedblivende behandlede Maanen som
Tidsbestemmeren. De lod nu hver enkelt Maaned nøjagtigt svare
til Maanens virkelige Omløbstid, og nøjedes ikke med, som
f. Eks. Grækerne, blot gennemsnitligt at sætte denne til 29 l/2
Døgn. Men da den Hastighed, hvormed Maanen bevæger sig, er
forskellig til Aarets forskellige Tider, blev Følgen heraf,
at de maatte forud beregne, hvor lang Tid der hver Gang vilde
hengaa mellem Maanens Forsvinden og Nytændt. Denne Afstand er
i Almanakkerne angiven paa Decimalbrøk af Time nøjagtigt og
veksler mellem 19 og 50 Timer. Derom anstillede Undersøgelser
i nyeste Tid har godtgjort, at selv hvor disse Opgivelser
tager sig ud som urigtige, har de i Virkeligheden svaret til,
naar Nytændt maatte vise sig i Babelstaarnets Synskres, og
Maaneden altsaa skulde begynde over det ganske Land.[2]
Det Billede af hele Verdensbygningen, som Kaldæerne dannede sig,
maa ifølge Sagens Natur have været Udvikling underkastet. I
sine almindelige Træk svarede det til, hvad vi kender fra saa
mange Oldtids Folk: Perser, Babylonier, Jøder og Ægypter.
Verden udgjorde en hvælvet Hal. Det faste Loft dannedes af
Himlen, oven over hvilken Regnens Vande laa; naar et Gitter
droges fra, strømmede Regnen ned. Paa Himlens indre Side var
Stjernerne sat fast. Under disse bevægede sig Dagens og
Nattens de to store Lys tilligemed de fem mindre. Jorden var
begrænset af Vand. Den dannede dog ikke en flad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
