Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Kaldæernes Begrænsning. Perserne. Deres Naturforhold og Livssyn. Zarathustra. Døgnet. Godt og Ondt. Verdens Gang. Cyrus erobrer Babylon. Stjernetydning og Læren om Gud og Djævel breder sig i Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men til Gengæld blændedes Perserkongen og hans Mænd af
Kaldæernes storartede Himmelsyn. Hvor var den gamle persiske
Opfattelse tung og trang med dens Beretning om Regnsøen
heroventil, hvor Sirius som en hvid, gyldenøret Hest sloges
med Djævelens det sorte, skallede Øg! Hvilken Højhed og Dybde
laa der ikke derimod i den vældige Kuppel med den guddommelige
Himmelskrift! Og hvor lød det ikke troligt, at Lysets Gud
sendte Tegnbud ned til alle troende! Allerede Xerxes fulgtes paa
sit Tog til Grækenland af Osthanes, hvis Hverv det var at læse
Himlens Vilje.[1]
Snart hørte saadanne med til Hoffets nødvendige
Tilbehør, og for den almindelige Bevidsthed gled efterhaanden
"Kaldæer" og den persiske "Mager" i eet.[2] Intet Under, at i
senere persisk Literatur blev et af Tegnene paa den sidste
Verdenskamp det, at endogsaa de syv Planeter kommer i Uorden,
og Merkur og Jupiter tager Magten fra de andre.[3]
Babylonierne var, som vi har set, under deres omhyggelige
Iagttagelse af Himmellegemerne naaede til nøjagtigere end noget
andet Folk at kunne bestemme Tiden. Men idet de forsaa sig paa
de himmelske Baner, der afgør Tiden, endte de med at anse alt,
hvad der foregaar paa Jorden, som virket af Himmelbanerne, som
blot spættet Tid. I denne ensformige Afrulning bragte Perserne
nyt Liv ved at give alt, hvad der foregaar, Indholdsværdi. Det
hører enten Lyset eller Mørket til. Lyset er det gode, Mørket
det onde. Og der er to overordentlig mægtige Væsener til, der
deler al Magt i Verden: Lysets gode Gud og Mørkets Gud, Djævelen.
Persernes Opdagelse af Forskellen mellem godt og ondt, Gud og
Djævel, hvorved Tilværelsen deltes efter Dag og Nat, var af en
dybere Betydning end Kaldæernes Stjernetydning. Paa den anden
Side var denne mere umiddelbart indlysende for enhver. De to
Opfattelser udfyldte egentlig ikke hinanden og indgik heller
aldrig nogen inderlig Enhed, men vedblev at staa blot Side om
Side, selv hvor de forenedes i samme Bevidsthed. Hvad der
inderst forbandt dem var, at de begge stammede fra samme
Verdensbilled: den lampebelyste Hal med Himmelloft foroven,
Kælder forneden. Men tilsammen udgjorde de de højeste Tanker,
hvortil Menneskeheden endnu var naaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
