Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Indoevropæerne trænger ned i Forindien. Klimaets Virkninger. Tanken synker hen i Grubien. Buddha. Hans Lære. Djævletro og Stjernetydning trænger ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slange rejste Aaret sig, bed sig selv i Halen og hvirvlede rundt:
ni Maaneder brændende Hede, tre Sommermaaneder endnu værre med
Tordendrøn og flammende Lyn, indtil Sveden sprang frem i
skybrudlignende Regnskyl. Tørke og Oversvømmelse, vildt
fremmyldrende Liv over det, der blomstrede nys og i et Nu var
omme, Opstaaen og Undergang krystede hinanden, malede rundt som
et uhyre Hjul og rev Mennesket med sig.
Hvad var Lykke under Saadanne Forhold? Ikke hjerneglødende at
kæmpe med i Livets Trængsel, men drømmende som Lotusblomsten i
den svale Dam, der byder til Bad, at hvile i Mangotræernes
Skygge; stille grublende synke hen i sig selv; løsnet fra
Livet vinde Tankens Fred.
Den første Virkning af de nye Forhold paa Folkets Aandsliv
var, at dets historiske Sans visnede bort. Dette Folk, der
havde udført saa store Bedrifter, glemte sin egen Historie
og har aldrig mindedes den siden. Thi hver menneskelig Daad
maa her blegne ved Siden af Naturens overvældende Historie.
Den skrives annalistisk for hvert enkelt Aar ad Gangen; og
det ene Aar gentager kun det andet. Men Følgen er, at heller
ikke Naturen bliver ret virkelig. Den er selv kun et
Eventyr, blændende, forfærdende og tomt.
Ogsaa de religiøse Forestillinger formede sig efter de ændrede
Forhold. Troen paa de besjælede Himmellegemer indslog lidt
efter lidt en helt anden Vej end hos de daadkraftige Frænder i
Iran. Inderne var ligesom Perserne naaede til det Punkt, hvor
Indbildningskraften halvt undrende, halvt i Leg opstillede nye
Guder for hvert nyt Forhold. Sol og Maane iberegnet var Tallet
allerede vokset til 33. Nu tørrede denne livlige
Tro ind til Grublen. Dens Maal blev at finde Enheden i alt.
[1]
Der er tre Verdener: Himmel, Luft ogjord. I Himlen hersker
Solguden, i Luften viser han sig som det glimtende Lyn, paa
Jorden lader han sig til Syne, naar Offerveddet gnides, saa
at det giver Flamme. Saa er da Ilden Enheden af Guddommens
Former. Men i Himlen hersker tillige Maaneguden. I Luften
viser den sig som den frugtbargørende Regn, ved Offeret som
den berusende Offerdrik. Den frugtbare Væde er da her Enheden.
I god Overensstemmelse med Indiens Naturforhold naaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
