Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ens Forældre og afdøde Aner, Pietet overfor Staten, den jordiske
Kejser, Naturens Orden, den højeste Kejser "Himlen". Saa danner
da alt en stor Enhed, hvor Naturens Orden, Statens Love og den
enkeltes Pligt er et og samme, og hvor atter den enkeltes Pietet
i det mindste Forhold viser sig at være øvet mod selve "Himlen".
Her er ingen Plads hverken for særskilt Kirkelære eller for
særskilt Præstestand. Religion er hver enkelts Syn for
Forholdenes klare Orden. De religiøse Ceremonier forrettes i
Hjemmet eller offentligt, alt efter deres Rangfølge:
Husfaderen ofrer hjemme til Anerne; Statens Embedsmænd
offentligt til Aarstiderne; Kejseren ene bringer det store
Offer til "Himlen".
Kong-tse’s Liv svarede til hans Lære. I Besiddelse af en
altomfattende Lærdom og Flid, samlede, omstøbte, skabte han
Kinas Literatur. Paa samme Tid gik han helt op i Statsstyrelse
og var som Privatmand fuld af Ligevægt, bramfri og hæderlig.
Det var een og samme, geniale, elskelige Pedant, der lydhør
fornam den fælles Stemthed i Himmelforhold, Kejserstat og
Menneskepligt; der varmt bød: vær venlig mod alle! behandl
andre, som du selv ønsker at behandles! og der endelig
indskærpede ikke mindre end 3000 Anstandsregler, ja endog i
Ensomhed var ceremoniel mod sig selv.
Kong-tse’s ældre samtidige var Lao-tse, der, enig med ham i
meget, satte Livets Lykke ikke i Belæsthed, Statstjeneste og
Anstand, men i et samlet Sinds stille Inderlighed. Lidt yngre
end Kong-tse var Yang-tse og Mih-tse. Den første prædikede
Nydelsen, erklærede alt for tomt, Dyd kun et Ord, Livets eneste
Opgave at følge sine Lyster. Et farligere Angreb mod Kong-tse’s
Opfattelse rettede Mih-tse, Kinas mærkeligste Tænker, der
4-500 Aar før vor Tidsregning udtalte Tanker, som indenfor
Kinas selvstændige Udvikling svarer til, hvad der siden
forkyndtes i Nazareth og Kapernaum. Mih-tse lærte vel
ligesom Kong-tse, at man skulde ofre sig for Statstjenesten,
men han indprentede samtidigt, at Kærlighed var Livets store Bud.
Rigets Velfærd afhang ikke af lærde Fortidsstudier og sejg
Fastholden ved det overleverede, men af det ene: Kærlighed til alle.
Af Had og Gøren-Forskel opstaar alle Onder. Den sande Kærlighed
skinner, som Sol og Maane, paa alle uden Forskel. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
