Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Himlens" Vilje stod at læse i Himmelskriften? Ikke, som hidtil
antaget, blot i Almindelighed i Karlsvognens Stilling, Jupiters
Glans, Skyers Farve, Vindes Lyd; nej alle Livets Enkeltheder i
selve de bevægelige Himmellegemers Skrifttegn, som uophørligt
droges paa Himlen. Først herved naaede man til det højeste
Udtryk for den altbeherskende Orden. I denne Tro fandt
Ærbødigheden for "Himlen" sin inderste Styrke og Fred.
Ganske naturligt medførte den kinesiske Respekt for det
bestaaende, at det nye ikke blev et Brud med Fortiden eller
endog blot betegnet som et Fremskridt; Fortolkerne udviskede
efter Evne Sporet og søgte at udlæse den babyloniske
Stjernetydning af Fortidens tidligste Beretninger. Og lige
saa naturligt kom den nye Art Stjernetydning til at kaste en
forøget Glans over Kong-tse’s Tilhængere, den lærde Stand.
Thi til Stjernetydning hørte Lærdom. Og de himmelske
Skrifttræk var som de jordiske. De lod sig ikke bogstavere.
Hvert Ord, hver Planetfordeling og hvert Liv og Begivenhed,
der fødtes derunder, var et Skrifttræk for sig.
Det er lige betegnende for den kinesiske Aandsudvikling, at
den trængte til Stjernetydning som sin egentlige Afslutning,
og at den ikke selv fandt derpaa. Men eengang optaget, voksede
det nye Himmelsyn i Kina inderligere sammen med Folkets
Bevidsthed end noget andet Sted, selv vistnok ikke Lærens
Hjemstavn, Babylon, undtagen. Vi har fra en langt senere Tid
Vidnesbyrd herom. I det 13de Aarhundrede berejste Venetianeren
Marco Polo som Tartarkhanens Udsending oftere Kina og blev
slaaet af, hvor vidt man her var naaet i Stjernetydning. Et Par
Smaatræk maler Tilstanden. Stjernetyderen, siger han,
forudsiger alt, baade de enkelte Menneskers Skæbne og særligt
Vejr og Vind, Krig og politiske Begivenheder for de nærmest
følgende Aar; "og de nedskriver hvert Aar Resultaterne af deres
Iagttagelser i Smaaskrifter, der kaldes "Tacuin" og sælges for
en Grot (35 Øre) til alle, der ønsker at købe dem". Om Kinas
Hovedstad siger han: "andre Gader beboes af Lægerne og
Stjernetyderne, hvilke ogsaa giver Undervisning i at læse og
skrive".[1] Stjernetyder og Lærer var altsaa eet og
samme, Himmelskrift og Bogskrift jævnbyrdige Fag.
Som Storkhanens Yndling og betroede Mand havde Marco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
