- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
53

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fleste andre østerlandske Folk indhyller Hovedet mod Solen, gik
i Ægypten Folk, som de var flest, med blottet, stundom endog raget,
Hoved i Solen; men om Natten tildækkede man Hovedet mod Maanens
Straaler. Da Herodot en 60-70 Aar efter Slaget ved Pelusium kom til
Valpladsen, hvor de Faldnes Ben endnu laa spredte, var Ægypternes
Pandeskaller let kendelige fra Fjendernes. Haarde af den bestandige
barhovede Færden i Solen lod de sig endnu knap knuse ved Slag,
medens Persernes, der havde været turbandækte fra smaa af, gik itu,
naar man kastede blot en lille Sten paa dem.[1]

Det kunde synes, som om denne Ægypternes Tro paa Solen som Hovedgud
eller Enegud var i Strid med, hvad vi ellers kender til deres
Religion. De dyrkede jo en stor Mængde Guder: Ra, Osiris, Ptah,
Amon, Num o. s. v. Hver især af disse var imidlertid den højeste
Gud, blot fra forskellige Egne. Landet havde nemlig oprindeligt
været delt i mange Stater, hver med sin Solgud, Da Landet samledes
til to, Øvre- og Nedreægypten, senere til eet Rige, bibeholdtes
efter Folkets Skik længe disse mange, stedlige, øverste Guder.
Men ihvorvel de med deres forskellige hellige Dyr syner som en
broget Flok, udtrykte de dog hver især væsentligt det samme.

*



Landets Natur førte altsaa til fortrinsvis Dyrken af den ene
Gud, Solguden. Men selve Troen paa denne maatte antage en egen
Form, svarende til de givne Forhold. For en tænksom Ægypter
faldt det naturligt at se hele Tilværelsen som en uhyre Strøm,
en Nil i det store
, hvor Aar ud, Aar ind Oversvømmelse
afløstes af Væksttid og denne atter af Ørken og Dødtid.
Bestandigt afsatte Livets Flod et nyt Lag Dynd, nye Slægter,
ny Lykke. Hvo var Strømmens Herre? Selvfølgelig Solguden.
Men enhver kunde se, at der var Forskel paa denne Guds
Tilsyneladelse
. Naar Nildalen grønnedes, var det, som om han
selv steg ned til Jord, fødtes til Liv i den signede Blomstring.
Men naar Støvets Tid kom, veg han atter bort fra Jordens tørre
Mumie og beredte først ad lange, fjærne Veje alt igen til sit
nye Komme. Sligt var Naturens Sindbillede for Gudens sande Væsen.


[1]
Herodots Historie III 12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free