- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
59

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tyrs Skikkelse. Faa samme massive Vis omfattede Udødelighedstroen
ikke blot Sjælen, men fastholdt Legemet med.

*



Med dette Livssyn tørnede Stjernetydningen sammen, da
den fra Babylonien trængte syd paa. At der meget tidligt har fundet
livlig Forbindelse og aandelig Udveksling Sted mellem Ægypten
og Babylon er utvivlsomt. Den tidligere omtalte, babyloniske
Tilbøjelighed til at samle Guderne tre og tre til Enheder var
saaledes vistnok et Udslag af ægyptisk Paavirkning. Men paa
hvilket Tidspunkt Stjernetydningen er naaet til Ægypten, vides
ikke med Sikkerhed. Hvor grundigt den imidlertid her satte sig
fast, fremgaar af, at en senere Historieskriver omtrent 200 Aar
efter Kristi Fødsel, Dio Cassius, for Alvor kunde paastaa:
"Den Skik at kalde Dagene efter de syv Planeter er først
opstaaet hos Ægypterne og har herfra for ikke længe siden bredt
sig til andre Folk, især Romerne".[1] At Ægypterne
saaledes antoges for Opfinderne, er et Udtryk for, at Skikken
dengang længe havde hersket i Landet. Omtrent 600 Aar tidligere
kan vi da ogsaa paavise sikre Spor af Stjernetydningen. Herodot[2]
fortæller nemlig om Ægypterne: "Der er ogsaa adskillige andre
Ting, som de først har fundet paa, nemlig hvem af Guderne hver
Maaned og hver Dag tilhører, og hvad hvert Menneske efter den
Dag, paa hvilken han er født, kan vente at møde i Livet,
hvilken Død han vil faa, og hvorledes han vil blive". De
tidligste, men ganske vist endnu usikre, Spor af Stjernetydning
er forskellige Planetfortegnelser, af hvilke den ældste henføres
til det saakaldte 19de Dynasti, vel omtrent 1400 Aar før Kr.[3].

I disse Planetfortegnelser er der et ægte ægyptisk Træk: Solen
nævnes altid først
. Dette blev ogsaa den Hovedbetingelse, som
Ægypterne stillede for at gaa ind paa Stjernetydningen.
Lidt efter lidt vænnede man sig til den ny Hieroglyfskrift paa
Himlen, der opregnede det enkelte Livs Indhold, endog førend
det var levet. Lidt efter lidt blegnede den gamle Tidsinddeling
i ti Dage og veg for Planetugens syv Dage, der i Ægypten som
andetsteds begyndte til blot astronomisk Brug og endte med daglig
Anvendelse hos Hvermand.[4] Men hvad man her hverken vilde

[1] Dio Cassius:
Historiarum Romanarum, quæ supersunt 37, 18.
[2] Herodots Historie II 82.
[3]
Fr. Hommel i The Babylonian & Oriental record. VI
(London 1892-93) 162-72.
[4] Dio Cassius: Hist.
Roman. 37, 18. -- L. Ideler: Handbuch der Chronologie
I (Berlin 1825). 180.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free