Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Jøderne. De optog i Ægypten Tanken om den usynlige Gud. De slutter Pagt med denne Gud, der paa een Gang er Verdens Skaber og blot Nationalgud. Folkets dobbelte Paavirkning fra Ægypten og Babylonien. Apis-Tro. Stjernetydning. Det hellige Syvtal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanke, som "Moses", der var "opdragen i al Ægypternes Visdom",
greb og gjorde til sin, var den samme, der just den Gang saa
stærkt havde sat Ægypterne selv i Bevægelse: Tanken om den
usynlige Gud. Ubunden som "Moses" var af Ægyptens Fortid,
kunde han fuldt tilegne sig denne Tanke og gøre den til sin
egen. Ingen anden svarede som den til et begavet og forpint
Folks Trang, der nødtvungent havde maattet bøje sig for sine
Underkueres Guder. Medens Ægypterne, som vi har set, selv atter
opgav Tanken som uforenelig med, at Gud lod sig føde paa Jord
og saaledes altsaa blev synlig, blev den for "Moses" det alt
beherskende Punkt. I Tillid til den usynlige Gud førte han sine
Landsmænd ud af Ægypten. Han og Jøderne sluttede et
Ekstraforbund, en Pagt med denne Gud, der saaledes paa een Gang
blev altings Ophav og Herre og dog en blot Nationalgud.
I dette nye Gudsbegreb laa det ejendommelige og centrale i Mose
Lære. Og i at have vogtet og værnet herom, ofte under de
vanskeligste Forhold, ligger det jødiske Folks historiske
Betydning. Mose øvrige Opfattelse overskred nemlig ikke væsentligt
det ægyptiske Kulturstandpunkt, hverken Moralen i de ti Bud eller
Omsigten i de andre Love og Forskrifter. Omskærelsen, der sattes
som Pagtens Tegn, var alt paabudt hos de ægyptiske Præster og af
ældgammel Oprindelse. Den Skik, der ogsaa trængte igennem hos
Jøderne, at den skulde foretages med Stenkniv, synes at vise dens
Herkomst tilbage til Stenalderen. Blev saaledes Troen paa den
usynlige Gud Jødernes væsentligste Mærke, maa man dobbelt undre
sig over den Sejghed og Kraft, hvormed den fastholdtes. Thi dens
Indhold var jo dog en Forestillings-Fornægtelse, hvortil ikke een
af ti Tusinde virkeligt formaaede at hæve sig; dens ydre Form den
fattige og latterlige: et tomt Tempel; dens Omdømme overalt:
Foragt som Gudsbespottelse. Her som allevegne i Religionernes
Historie var da ogsaa Forholdet dette, at kun nogle faa udvalgte
glimtvis fattede Stifterens Tanker og bar dem videre. Massen af
"Tilhængere" befandt sig ubevidst Aartusinder bagved.
Naar ikke desto mindre den usynlige Guds Sag stadigt vandt Sejr
blandt Jøderne, skyldtes dette for en Del ogsaa selve Standpunktets
Svaghed. Den usynlige Gud, somjøderne bekendte, havde tillige
sluttet en Pagt just med dette Folk. Men herved sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
