Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneske, vil Gud kræve hans Blod af dem. Ligesaa, om Menneske
dræber Menneske. Og Gud oprettede den Pagt med alle de frelste,
Mennesker som Dyr og alt levende, at herefter skulde aldrig
mere nogen Vandflod fordærve Jorden. Og som Pagtens Tegn satte
han Regnbuen i Skyen, det stadigt tilbagevendende Vidnesbyrd
om, naar Gud fører Regnskyerne over Jorden, at Vandene aldrig
mere skal vokse til Vandflod, men Gud ihukommer sin Pagt med
alt, hvad der lever.
I disse to Fortællinger om Syndfloden træder Modsætningen
frem mellem de to Stemninger, der deler Magten over jødisk
Tankegang: som Regel et tungt og trykket Livssyn, parret med
Hang til det voldsomme, ligesom hos de semitiske Frænder mod
nord. Men glimtvis og uventet kan en Arvelod fra Ægypten
dukke op i Form af en Glæde ved Livet, en Tillid til
Frændskabet med Gud, der ikke lader sig kue og formaar at
forgylde selv det tristeste Billed. I nærværende Tilfælde
forvandles selv saa genstridigt et Emne som Herrens haarde
Straffedom overjorden til Sollys og Lykke.
Renest træder denne indre Modsætning frem i de to ypperste
Fostre af jødisk religiøs Digtekunst, de to Fortællinger om
Verdens Skabelse. Begge bærer de hele Gruppens Mærke af
babylonisk-persisk Paavirkning. I den ene er saaledes
Syvtallet nøje gennemført med en seks Dages Skabelse og Guds
Hvile paa den syvende Dag, Sabbaten. Den anden er helt og
holdent bygget over babylonisk-persiske Forestillingsformer:
Paradisets Have, Livets Træ, Fristelsens Træ, Slangen som det
onde Dyr[1], (tidligere synes Slangen hos
Jøderne netop at have betegnet Lægedommen, Frelsen).[2] Men
Grundtonen i dem er stik modsat. I den første,[3] der uden Tvivl er
skreven af samme Forfatter som den livsglade Syndflods
Fortælling, svulmer det samme Livsmod som ved Nilens Bredder.
I Jublen sprænges alle Skranker, baade jødiske og babyloniske.
"Moses" havde sagt: du skal ikke danne dig noget Billed eller
Lignelse af din Gud. Men her bliver Mennesket selv Guds Billede.
Thi da alt andet var skabt, sagde Gud: "Vi vil gøre et Menneske
i vort Billede efter vor Lignelse." Saa skabte Gud Mennesket i
sit Billede, i Guds Billede skabte han ham, Mand og Kvinde
skabte han dem. – Og her er ikke Tale om Synd og Ondt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
