Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ondt. Fra Tiderne Morgen stod den som det Spørgsmaal, der
krævede Svar, Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af hvis Frugter
Gud havde forbudt at nyde. Men hvad er Livet uden Kundskab? Og
hvilken Kundskab er højere end denne? Det gik da dengang som
altid. Slangen, der var trædskere end alle Markens Dyr, sagde
til Kvinden: "I skulle ikke dø ved at spise af Kundskabens Træ,
men Gud veed, at paa den Dag I spise deraf, skulle Eders Øjne
oplades, og I skulle blive ligesom Gud til at kende Godt og
Ondt." Og Kvinden saa, at Træet var godt at spise af og
lysteligt at se til og et ønskeligt Træ at faa Forstand af, og
hun tog af dets Frugt og spiste, og hun gav ogsaa til Manden
og han spiste. Saa forbandede Gud Slangen, Kvinden, Manden,
Jorden. Og han drev Mennesket bort fra Edens Have ud paa den
forbandede Jord, hvor det skulde henslæbe et smertefuldt,
kummerfuldt Liv indtil Døden.
Hvad er Synd ifølge denne Forklaring? Ulydighed. Men hvad er
atter Grunden til Ulydigheden? Attraa. Attraa efter at mættes,
Attraa efter Skønhed, Attraa efter Kundskabsmagt. Hvo tænder
denne Attraa i Mennesket? Et fremmed forførende, ondt Væsen.
Og Syndens Følger er Forbandelsen: en haabløs Kamp for Livet,
en sikker Død.
Det var ingen ringe Mand, der har følt og skrevet dette. Men
en fortvivlet Mand var han. Og stillet paa Livets Højder har
han ikke kendt det personlige Arbejdes kraftige Hverdagskost,
dets haardføre Haab, dets jævne Lykke. For ham var det: at
nyde sit Brød i sit Ansigts Sved, eet med Forbandelse. Jo
højere han stod, des dybere viste sig Dybet. Og med bidende
Spot forfølger han alle sin Modparts Udtryk for Velsignelse:
at vorde frugtbare, gøre sig Jorden underdanig, skaansomt
ikke udøse Blod, men kun nyde Planteføde, thi Mennesket er
skabt i Guds Billede. Nej! Fødsel er idel Smerte; Torne og
Tidsler bærer kun Jorden; og Livet er ikke i Blodet, men i
Aandedrættet. Det var dette, Gud blæste ind ad Adams Næse,
og naar det standser, saa hjælper al Tale om "Guds Billede"
og "Guds Lignelse" ikke. Saa er der kun Jord igen, "hvoraf du
er tagen. Thi Støv er du, og til Støv skal du atter vorde".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
