Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det lille græske Folk. Sammenstødene vedblev, og halvandet
Hundrede Aar efter var det Grækerne, der under Alexander den
Store erobrede hele det persiske Verdensrige. Dette skyldtes
ikke tilfældige Omstændigheder, men var et Udtryk for en
virkelig Overlegenhed.
I meget mindede Grækerne om Ægypterne, fra hvem de ogsaa havde
hentet saa stor en Del af deres ældste Kultur. Glade, letvakte,
letlevende som disse mødtes de tillige i Trang til Klarhed og i
Tro paa Livet og sig selv. Men den græske Selvtillid bundede
dybest. Thi Naturen havde udklækket dem paa egen Vis. I Ægypten
opdrog den hele Folket, ammede det og rystede det opvakt ved at
vise det Landet snart som Ørken, snart som Sø og snart som
Markjord. Dag og Nat lyste den samme dybe Himmel. Kun eet
manglede, Værn mod Fjender fra nord og syd. I Grækenland opdrog
Naturen ikke blot Folket, men hver enkelt. Spredt over
vidtstrakte, flossede Kyster og et Utal af Smaaøer, med Havet
bestandigt for Øje og Ryggen dækket af Bjærge, der paa engang
dannede Mur mod Fjender og Hylder for Bistader og Vinstok,
voksede her en Sum af frie Væsener op. En for en plumpede de
ud, lærte at svømme og tumle en Baad. Daglig Passat førte dem
over det vinblaa Hav fra Ø til Ø. Og videre gik det til Asiens
Kyst, til Italien, til Afrika, Sortehav og Gibraltar. Som en
Flok Søfugle sværmede de om, slog ned og trivedes overalt,
nyfigne, dristige, driftige. Ædlere byggede end de hofteplumpe,
platfodede Semiter, viljefastere og mere skarptprægede end de
ligeglade Ægyptere, trængende til legemlig og aandelig
Bevægelse, med aabent Øje for alt og ligesom Dus med hele
Tilværelsen, afgav de en ny Mennesketype, fostret i Friland.
Det Verdensbilled, der umiddelbart paatvang sig Grækerne, var
tydeligere end noget andet Folks. Fælles var Indtrykket af en
uhyre Hal med Himlens Loft foroven og Underverdenens mørke
Kælder under Jordsmonnets Gulv. Hertil havde Babylonierne og
flere andre Folk føjet den Gisning, at Jorden maatte være
omflydt af Vand. Som Indlandsbeboere havde imidlertid de
færreste noget virkeligt Indtryk heraf. Man sluttede fra den
Mængde Vand, der Dag og Nat strømmede gennem de store Floder
og maatte løbe ud et Sted og fylde Havet. Men for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
