Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles
- 11. Verdenskunstvatrket. Kosmos. Mennesket Mikrokosmos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øst, under Indiens Sol, gennem Buddha udtalte den dybeste,
bitreste Verdensforsagelse. Saa vidt havde nye forskellige
Naturforhold nu skilt dem fra hinanden.
*
Hvor skønt Pythagoræernes Verdensbilled end var, saa led det
dog af en afgørende Mangel, der gjorde det uskikket til at
bestaa i Kampen mod den babyloniske Planetuge og
Stjernetydning. Det hvilede paa den ubeviselige Paastand om
en Centralild og en Modjord og paa den i hvert Fald endnu
ubeviste Paastand om, at Jorden selv var i Bevægelse. Den
græske Tanke var for klar og virkelighedstro til ikke at
skulle opdage dette og søge at raade Bod herpaa.
Hvor stærkt et Røre de nye Tanker havde vakt, fremgaar af
Platos Dialoger. Han vakler, skifter Mening, og helder til
Antagelsen af, at Jorden bevæger sig[1]. Men Aristoteles indtog
et Standpunkt, der bragte al Usikkerhed til at vige og fik en
afgørende Indflydelse paa Opfattelsen i de følgende atten
Hundrede Aar. Klart og skarpt sondrede han imellem de to
Former for Naturbetragtning: den blotte Spekulation og den
paa Erfaringsbevis byggede, virkelige Kundskab. Til den
førstes taagede Verden henviste han ubarmhjertigt
Pythagoræernes Lære om Centralild og Modjorden, der blot var
bleven opfundet for Titallets Skyld.[2] Sammesteds
henviste han ogsaa al Lære om Jordens Bevægelse. Hvad vi
gennem Erfaringen veed er kun, at Jorden er rund; thi naar
vi skifter Sted paa Jorden, skifter ogsaa Stjernebillederne
indenfor vor Synskres, idet gamle synker bag os, nye stiger
op i den Retning, vi bevæger os. Ligeledes er den Skygge,
Jorden kaster paa Maanen, rund. Dernæst er vi berettigede
til at slutte, at Jorden selv befinder sig i Verdens Midte.
Thi alt tungt paa Jorden falder ned mod Jordens Midtpunkt,
og den maatte selv falde mod Verdens Midtpunkt, hvis den
ikke alt befandt sig der. At derimod Jorden skulde dreje sig
om sin egen Akse, er der ingen Grund til at antage, thi al
anden Bevægelse paa Jorden er blot retlinet.
Cirkelbevægelsen forekommer kun i de overjordiske Forhold. Og
at Jorden skulde bevæge sig fremad i Verdensrummet lader sig
[1] H. Berger:
Gesch d. wissenschaftlichen Erdenkunde der Griechen II 12-13 --
Rudolf Wolf: Geschichte der Astronomie. (München 1877)
S. 31-35.
[2] Aristoteles’
Metaphysik I 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0084.html
