- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
84

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Verdenskunstvatrket. Kosmos. Mennesket Mikrokosmos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Tilhørere, Heraklides fra Heraklea ved det Sorte Hav, gav
nemlig den Tydning af Planeterne Merkurs og Venus’ skiftende
Klarhed og Lysstyrke, at de vistnok befandt sig snart
nærmere ved, snart fjærnere fra Jorden og ikke bevægede
sig om denne
, men omkring Solen.[1] Og Tanken dreves
videre. Aristark fra Samos, der levede omkring Aar 250 f. K.,
vovede endelig den Paastand, at ikke blot alle Planeterne, men
Jorden selv bevægede sig om Solen som Midtpunkt.[2]
Hvad der blandt andet ledte ham til denne Antagelse var, at
Solen efter hans Beregning maatte være langt større end hidtil
troet. Han anslog den til syv Gange større end Jorden. For vor
Tid, der gaar ud fra, at Solen er tretten-fjorten Hundrede
Tusinde Gange større end Jorden, synes Aristarks Syvtal kun
ringe. Men det maa bedømmes efter, hvad man kort forinden havde
troet, at man endda tog Munden lovligt fuld ved at anslaa Solen
saa stor som Peloponnes.

Ad berettigede Slutningers Vej var man altsaa naaet til det
kopernikanske System. I Løbet af hundrede Aar havde disse
græske Tænkere tilbagelagt den Vej, hvortil det øvrige Evropa
siden skulde bruge atten Hundrede. Men her holdt Aristoteles’
Forklaring igen
. Ingen Græker kunde dog for Alvor være med til
at sprænge den ædle Harmoni, berøve Jorden dens Stilling som
Verdens Midtpunkt for at lade den suse om i den store
Forvirring. Sligt oprørte den græske Sans for Skønhed og Orden,
saarede Stoltheden som Jordbeboer. Den offentlige Mening
godkendte da ikke hin overbrusende Vildskab i Tanke. Selv
Eftertidens største Astronomer som Hippark indlod sig ikke paa
det rejste Spørgsmaal, men vendte sig til andre Opgaver.

*



Til dette græske Indtryk af Himmelforholdene maatte nødvendigt
svare egen Opfattelse af Gud, Verden og Menneskelivet. Som hos
andre Folk var ogsaa hos Grækerne den øverste Gud oprindelig
Solgud. Og som hos andre Folk udviklede der sig ogsaa her i
Tidens Løb en Mængde af Guder, blandt hvilke naturligvis
Havets Gud indtog en fremtrædende Plads.


[1] E. Zeller:
Die Philosophie der Grichen II l (2te Aufl. Tübingen 1859) S. 685-89.
-- Th. Gomperz: Griechische Denker I (Leipzig 1896) S.
98-99.
[2]
Rudolf Wolf: Geschichte der Astronomie (München 1877) S. 36- 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free