Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Epikur. Stoikerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejede, og havde da fulgt sin Lyst, opgivet Handelen og bosat
sig i Athen for helt at dyrke Filosofien. I tyve Aar havde han
som Lærling søgt de forskellige Skoler og, som det ondskabsfuldt
hed, med fønikisk Handelssnuhed udsøgt sig hos hver især, hvad
han kunde bruge, indtil han en skønne Dag selv optraadte som
Lærer. Dette Træk blev betegnende for den hele Retning. Ikke
fast afsluttet som Epikurs Lære i en enkelt Mands Udtalelser,
men under bestandig Vækst fortsatte Stoicismen sit Liv
Aarhundreder igennem, stadigt tilegnende sig nyt og dog
væsentlig den samme. Medens man, fordi de ældres Skrifter er
gaaede tabt, kan være i Tvivl om, naar denne eller hin
Fremstillingsmaade er opstaaet, kan man ikke tage fejl af selve
Grundopfattelsen i dens skarptskaarne Tydelighed. Der er indre
Familjelighed mellem hin nøjsomme, sædeligt rene, altid sunde og
upaavirkelige Grundlægger, der som Olding frivilligt skilte sig
ved Livet, og hans Efterfølger, (Kleanthes) tungnem og retsindig,
slidende med haardt Arbejde om Natten for at kunne undervise om
Dagen, frivilligt endende sit Liv som Mesteren, – og saa den
lange Række Aarhundreder igennem af Grækenlands og Roms dygtigste
Mænd ned til Kejser Mark Aurel, Stoikeren paa Tronen, indesluttet i
sig selv og dog til enhver Tid lige aaben og ofrende sig for alle.
Stoicismens Grundtanke var ligesom Epikurs, at Menneskets Maal er
Lyksalighed. Kun om Maaden, hvorpaa denne kan naas, var de uenige.
Stoikerne mente, at Lyksaligheden er det samme som Dyden. Men Dyd
og Daad er eet, thi godt og ondt afhænger ikke af, hvad der
vederfares mig, men af, hvad jeg virker. Alt, hvad der hænder En i
Livet: Smerte, Lyst, Sundhed, Sygdom, Rigdom, Armod, Ære, Skam,
Død er lutter ligegyldige Ting, "Adiaphora", blot Stof, der kan
bruges til godt eller ondt. Derfor har Epikur saa grundig Uret i
at bestemme Lyst, fortsat Lyst som Lyksalighed. Thi herved
afstumpes netop det inderste og egentlige i Menneskets Væsen,
dette forvandles fra handlende til lidende. Men Dyd er Daad.
Hvilken Daad er da Dyden? Den er den Virksomhed, hvorved
Mennesket uafbrudt gør sit inderste Væsen, sin egen Natur
gældende, og herigennem hævder sin Frihed. Det gælder da
først og fremmest om at gøre sig uafhængig, saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
