- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
97

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Alexander den Stores Erobring medfører en aandelig Udveksling mellem Vesterland og Østerland. Strømningen østerfra fører Stjernetydning, Læren om Gud og Djævel og Treenighed mod Vest. Vesterfra kommer Tanken om Folkenes Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive sig selv. Disse to Tanker farves paa ny Maade i Palæstina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snart, By som Tempel, kun Grushobe var tilbage, spredtes for alle
Vinde, ikke mindst ad Lilleasien og Grækenland til. Overalt
medbragte de deres fra Slægt til Slægt opsamlede Kundskaber og
den brændende Tro paa Stjernetydningens Kunst, som de i lykkelige
Nætter havde øvet paa Templets Afsatser, medens Babylons gyldne
Kupler dernede blegnede for Himmelkuplens stjernesaaede Pragt.
Bedre Talsmænd kunde ikke tænkes, og de skaffede deres Kunst
Fodfæste og Anerkendelse over hele Lilleasien og Grækenland,
hvorfra den senere førtes til Italien og Rom. Det dæmpede ikke
Bølgen, at den mødtes af et nyt Skyl af Stjernetydere fra
Ægypten, der ogsaa vilde gøre Kunsten bekendt og frugtbringende.
Og det kvalte end ikke Troen, men bredte den blot i videre Krese,
da de hæderlige "Kaldæer" og "Matematikere", hvis Navne overalt
endnu havde god Klang, efterfulgtes af en Flok Bedragere og
Troldmænd, der kun havde aabent Øje for, at Horoskoper og
Nativiteter var Guld værd.[1]

I Rom var Jordbunden forberedt for Stjernetydningen gennem
Augurernes og Haruspicernes Virksomhed
. Troen paa disse havde
begyndt at tabe sig, men Trangen til Kundskab om Fremtiden var
levende som forhen, og Stjernetydningen kom her som det nye
Evangelium. Uimodstaaelig banede den sig Vej. Hvad hjalp det,
at gammeldags tænkende som Cato og Ennius fordømte den?[2]
Før vor Tidsregnings Begyndelse var Troen saa udbredt, at
Hvermand vidste Besked om Planetdagenes hemmelighedsfulde
Virkning bagved den Tidsdeling, man selv til daglig brugte.
Særligt var Frygten for Saturns Dag, eller som den hyppigt
kaldtes Sabbaten, stærkt udbredt
.[3] Den jødiske
Historieskriver Josefus kunde misforstaaende og dog med Rette
sige: "Der gives ikke en eneste, hverken græsk eller ikke-
græsk By, hvorhen ikke vor Helligholdelse af den syvende Dag
har bredt sig".[4] I romerske Patricierfamiljer var det
Skik, naar der var Tale om Giftermaal, eller naar et Barn
var født, straks at lade en "Matematiker" stille vedkommendes
Horoskop.[5] Alle de første Kejsere stod i mere eller
mindre aabenlys Forbindelse med Stjernetydere. Tiber studerede
selv Kunsten for at kunne opdage og ombringe enhver, hvis Horoskop
tydede paa en Medbejler til Kejsermagten.[6] Ganske som senere lige overfor Kristendommen


[1] L. F. Alfred
Maury
: La magie et l’astrologie dans l’antiquité et
au moyen age. (Paris 1860) S. 61-85.
[2]
Cicero: De divinatione I 58.
[3] Tibull’s
Elegier I 3, 18. -- Ovid: Ars amandi I 415-16
og remedia amoris 220. -- Persius: Satirer V 184. -- Suetonius: Augustus cap. 76.
[4] Josephus: Contra Apionem
II 39.
[5] L. Apuleius : Apologia sive
de magia c. 56 og meta morphoseon s. d. asino aureo II 12.

[6]
Tacitus: Historia I 22 og 25 og Annal. VI 20. --
Suetonius: Augustus 95. Tiber 14. Caligula 57.
Nero 36. -- Dio Cassius: Histor. Roman. 55, 11
og 56, 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:10 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/13/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free