Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Alexander den Stores Erobring medfører en aandelig Udveksling mellem Vesterland og Østerland. Strømningen østerfra fører Stjernetydning, Læren om Gud og Djævel og Treenighed mod Vest. Vesterfra kommer Tanken om Folkenes Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive sig selv. Disse to Tanker farves paa ny Maade i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et fladt Cirkelforhold til ligestillede; det hele højner sig i
Kuglerunding, hvor der kan drages mange Storcirkler, alle dog
ens i Størrelse og Betydning, hvad enten man saa kalder dem for
Menneskeheden eller Naturen eller Gud. Med kølig Ro kunde derfor
baade Epikuræere og Stoikere standse paa dette Punkt og finde
Svaret fyldestgørende. De nød dets buede Glathed, tændtes ikke
i Glød af dets tirrende Tavshed. For dem var det nok, at Natur
og Gud er eet; de sluttede fast og trygt fra den Halvkugle, der
ses, til den, der ikke ses, og berørtes ikke af Brodden i, at
det bekendte altsaa er lig det ubekendte.
Ganske anderledes hos Østerlændere. De kom aldrig ud over
Forestillingen om den flade Jord med Himmelkuplen over. Selv
om da i Jødeland de samme Tanker om Menneskenes Brodersamfund
og den enkeltes Selvhengivelse for andre kom frem, saa var de
ikke Forestillings-bygte paa græsk Maade. I Østerland stod
alle Mennesker flokkede sammen, Hoved ved Hoved, et Ørkenhav
af Ansigter saa langt Synskresen rakte. En flad Kres, hvor end
ikke det Menneske, der ofrede sig for andre, ragede synderligt
op, langt mindre da nogen Natur, der kun var det Jordsmon,
hvorpaa man trampede. Men over det hele svævede den, paa hvis
Bud man var mødt, den Guds Aasyn, for hvilket man var stedt.
Som Himlen overgik Jorden, saaledes overgik han alle Mennesker,
hans Tanker deres Tanker.
Naar da Svaret her var givet om det store Menneskesamfund, der
stod i Kres, og den enkelte, "Offeret", der stod i Midten, saa
manglede just det vigtigste, Svaret paa det ene afgørende
Spørgsmaal om Gud. De to førte med Nødvendighed til det tredje.
Idet da i Galilæa de to samme Svar lød tre Hundrede Aar efter,
at de var givne i Grækenland, saa havde de ikke blot en anden
Farvelød, andre Afstamningsmærker end hist, men de var først
og fremmest ikke sig selv nok, de krævede med Nødvendighed et
tredje. Røsten fra Gud. Og da den jødiske Stat gik under,
Folket splittedes efter at have afsat sin ædleste Blomst, saa
fuldbyrdedes her den vidt fremskredne Blanding, som Fremkomsten
af det nye kun delvis havde holdt nede, i endnu voldsommere Form
end vesterpaa. Der gik ikke blot Stjernetydning, men ogsaa
persisk Djævlelære og ægyptisk Tro paa en treenig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
