Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Jødeland. Jesus af Nazareth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
husedes altsammen indenfor Jødelands egne snævre Grænser i
Form af den skarpe Modsætning mellem Landets dobbelte Natur
og de to Arter Tankesæt, der herved fostredes. Mod Syd paa
den golde, stejle Kalkklippe, hvor Jerusalem var bygt, og
hvor ingen Plantevækst indbød til Hvile og Skygge, dèr
tørredes Tanken ind til Lovbud, dér tændtes Tvist mellem
Faricæer og Sadducæer, Solstraalerne slog tilbage som
Selvfølelse og Had, saa der gik Ild og Hævn selv i Herrens
Nidkærhed. Hvor skulde ikke Messias en Gang knuse disse
Romere med deres Purpur og Søjler i Herodes’ Palads! Hvor
skulde ikke Zions Tempel atter stige mod Sky, splintrende
som et Lyn al anden jordisk Pragt! Og hvor skulde ikke
Loven, Herrens Lov, som man her havde opfyldt efter hvert
dens Bogstav, smykke som Guldkrone Guds udvalgte, men som
glødende Kul, som en ond Samvittighed til evig Tid brænde
alle de øvrige Folk!
Helt anderledes mod Nord i Galilæa. Intet kunde lignes i
Mildhed og Ynde med Naturen her, især paa en Vaardag. Det
myldrede med Markblomster op ad hver en Bjærgskraaning,
blomstrende Hække slog Kres om Figentræ, Vin og Oliven.
I det fjærne blinkede Gennezareths Vover mellem duftende
Nerier. Muntre Gazeller og kukkende Gøg ved Tabors Fod,
medens Toppen drømte i Sollys og Storken stille sejlede
oppe i den dybe, blaa Luft.[1] I sligt et Paradis
stemte Naturen selv til Glæde og Fred. Befolkningen var
velstaaende, venlig, hjælpsom, havde kun faa Fornødenheder,
ringe Afstand mellem fattig og rig. Under saadanne Forhold
opfattes Gud som barmhjertig og god. Hørte man ikke stundom,
naar Folk kom fra By, Tale om romerske Vagter og om uhyggelige
Djævlebesættelser, saa trængtes her næsten ikke til nogen
Messias. Thi heroppe var det, som om Messias alt var kommen,
havde kærligt aandet paa alt, Mennesker, Dyr og Planter,
saa det fuldttonende lød: Kommer hid til mig alle I, der ere
besværede, her skulle I finde Hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
