- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
111

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Jødeland. Jesus af Nazareth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utaknemmelige, der i bedste Fald for egen Fordels Skyld vilde
kaare ham til Hersker. Aabenlyse Modstandere, hvem hans Held
havde hidset, og som kun lurede paa hans Fald. Jesus begyndte
at føle Tyngen af sit Hverv, fatte Forskellen mellem at bringe
det glade Budskab og se det opfyldt, ane Afstanden mellem den
Stund, da "Menneskesønnen" viste sig, og da "den Gamle af Dage"
lod ham "give Riget, Magten og Æren".[1] Mon ikke
Profetens Ord først skulde opfyldes om det "Smertens Menneske",
der saa ud som slagen, ramt af Gud og ydmyget?<footnote
>Jesaias 53, 3-4.</footnote> Burde
det ikke Messias at være en lidende Messias
?

Og Lidelserne voksede. Ikke blot de, der lod sig overvinde ved
Medynk, Taalmod, Sagtmodighed. Nej, de, der aad sig ind og angreb
Dele af hans eget Jeg. Han elskede sit Folk og var kommen for at
bringe det Naadebudskabet fra Gud. "Han var jo kun sendt til de
fortabte Faar af Israels Hus". Men hvad han lærte undergrov netop
dette udvalgte Folk og dets Særstilling. Moselovens Forskrifter,
Offeret, Sabbaten, Præsteskabet, Templet, hvad blev der tilbage
af det alt, naar Kærlighedsbudet virkeligt gennemførtes, og
Faderen skulde tilbedes hverken paa Garizim eller i Jerusalem,
men i Aand og Sandhed? Idet han omfavnede sit Folk, plyndrede han
det. Kunde han lade være? Nej! Læren om den store Kærlighed
Guds til alle Mennesker, alle Menneskers indbyrdes og til Gud –
maatte med Nødvendighed sprænge Jødedommen. Lydende en højere Lov
blev han da en frafalden, en Forræder mod sit eget Folk.

*



Den dybe, indre Modsigelse, hvori Jesus var stedt, traadte
aabenlyst frem, da han mødte i Jerusalem ved den sidste
Paaskefest
. By, Tempel, Skrifter, Folk anklagede ham. De
Skriftkloge var Folkets naturlige Talsmænd, de gennemskuede
Følgerne af hans Færd og krævede hans Blod. Forgæves rensede
Jesus Templet. Fra jødisk Synspunkt set var det Templet, der
burde renses for ham. Der var kun een Sone: hans Dødsdom og
Død. Men kunde, burde Jesus vige? Nej. Hans Lære var jo af
Gud. Men saa maatte Modstanden herimod være



[1] Daniel
7, 9 og 13-14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free