117 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den jødiske Historieskriver Josefus vakler saaledes mellem begge
Opfattelser. Snart berømmer han Førerne for Nationalpartiet i
Kampen mod Rom, fordi de ikke lod sig narre hverken af
sværdlignende Stjerner eller af Kometer til at opgive Kampen.[1]
Snart dadler han Jerusalems Forsvarere, fordi de ikke agtede
3paa de synlige Tegn og Varsler om den kommende Ødelæggelse,
vilde ikke tro derpaa, men var som forstenede, uden Sjæl og
uden Øjne, døve for, hvad Gud viste dem[2]. Under Jødernes
senere Opstand mod Hadrian kaldtes deres Anfører for "Bar
Kokba": Stjernens Søn; da Opstanden mislykkedes, haanedes
han med Navnet Bar Korsiba: Løgnens Søn. For de Kristne var
Loddet kastet med Antagelsen af Jesu Fødselsstjerne og
Helligholdelsen af Solens Dag. Først da de senere selv havde
vundet Magt, vaagnede de til Tvivl. Thi det var ikke saa nem
en Sag at forlige Stjernernes Indflydelse med Guds Almagt, og
de hedenske Dagsnavne syntes at staa i Strid med Kristentro.

Et endnu større Brud med det overleverede skete dog, da man
erklærede Jesus for "Guds Søn". Man kom herved i Strid med det
inderste og dybeste i hele den gamle Jødedom: Herren din Gud
er een. Jesu egen Stilling til denne Sag er uklar. Der tillægges
ham uforenelige Ytringer i begge Retninger. Lige saa sandsynligt
som det er, at han begyndte med at betragte sig selv som
"Menneskesønnen", der bragte det glade Budskab, at alle er Guds
Børn, lige saa usikkert er det, om han har været i Stand til at
fastholde dette Standpunkt rent og uforandret til det sidste.
Thi netop Begrebet "Menneskesønnen", det en Gang saa klare Udtryk
for Mennesket i Modsætning til Gud, var selv begyndt at forvirres.
Stormen udenfra var naaet ind og havde sat ogsaa dette i Bevægelse.
Der er stor Forskel paa, hvad de to apokryfe jødiske Skrifter
"Daniels Bog" og "Henoks Bog" forstaar ved "Menneskesønnen". Men
Jesus kendte ikke blot det første Skrift; i de Taler, der i
Evangelierne tillægges ham, ytres der tydeligt nok Kendskab
ogsaa til det andet.[3]

[1]
Josefus: de bello judaico IV 5, 3.
[2] Josefus:
Antiquitates judaicæ 18, 6. 9.
[3] R. H. Charles:
The book of Enoch. (Oxford 1893). p. 42 fgg.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:10 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> http://runeberg.org/dagligt/13/0119.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 117 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|