Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Folkevandringerne. Kirken i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa andre Omraader at kunne udvide sine Kundskaber. I
Begyndelsen mærkedes dette maaske ikke saa meget, men
bestandigt mere, jo længere Tid der gik. Med Skamme maatte
han tilstaa, at han end ikke besad saa meget som Oldtids-
Præsternes Himmelkundskab. Romerkirken formaaede ikke selv
at udregne Almanaken og bestemme sine egne Festtider. Den
maatte sende Bud til Araberne i Spanien for at faa Oplysning
om, hvorledes det hvert Aar stillede sig.
Var Kirkens Himmelkundskab saaledes kun ringe, saa svandt
Afstanden mellem Himmel ogjord ind i Forhold hertil. Aldrig
havde der, end ikke i Jødernes Dage, været saa trangt i
Verdensstuen, saa lavt til Himmelloftet, som i Middelalderen.
De to Lamper i Loftet tændtes vel som sædvanlig Dag og Nat;
og Kirken var vel ogsaa med til med Salmer, Løjer og Vievand
at fejre Solens Genkomst og den længste Dag. Men de to Lamper
var blevne saa underligt smaa. De fem andre, som man i Syden
havde lagt Mærke til, synede mindre og mindre jo højere man kom
mod nord. Og alle havde de skiftet Værdi, de gjaldt ikke mere end
Jesu-Krybben, der stilledes op ved Jul, Helligtrekongers-Stjernen,
Stagerne ved Kyndelmisse og alle de andre Sager, der gemtes Aaret
rundt som andet Skrammel oppe paa Loftet. De var ligesom disse
egentlig ingenting i sig selv, men kun en kort Tid noget, naar de
brugtes i Troessager. De hørte ligesom disse paa en Maade Degnen
til, thi det var ham, Paven i Rom, der ejede Nøglerne til Loftet,
til Himlen. Gud havde jo selv sagt: Hvad du binder paa Jorden,
skal være bundet i Himlen, og hvad du løser paa Jorden, skal være
løst i Himlen. Gud og Kristi Statholder paa Jorden var i enhver
Henseende enige, naar det gjaldt om, hvem der skulde have Lov til
at komme fra Jorden op i Himlen. Vejen gik over Rom.
Lavere end hos Jøderne, mere ubønhørligt end hos Kineserne laa da
i Middelalderen Himlen ned over de evropæiske Folk. Og Rædselen
blev heftig, Trangen til Forbedring indlysende, da man henimod
Middelalderens Slutning mente at have opdaget, at der var
Bedrageri med i Spillet. Som en uredelig Vært skulde Degnen have
indrettet Himlen ligesom Loftet paa en Himmelseng til ved en
hemmelig Mekanisme at kunne skrues ned og kvæle hver Gæst, der
ønskedes ombragt. Man kom under Vejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
