Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Renæssancen. Det Naturliges Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor Stue, den var Midtpunktet i den uhyre Verdenskugle,
thi Jorden var rund.
I Løbet af nogle faa Aartier var saaledes de evropæiske Folk
– det vil sige de romanske, de gotogermanske og Polakkerne,
thi de fleste andre Slaver, særlig Russerne, sov fremdeles –
blevne ruskede op og stillede Ansigt til Ansigt med alle
Oldtidens store Spørgsmaal. Ja overfor et enkelt af disse
Spørgsmaal, Jordens Form, havde de uventet faaet et Forspring,
der gav dem Plads langt forud for ethvert Oldtids-Folk, selv
Grækerne. At alt dette maatte give Datidens Slægter et ganske
eget Præg, er selvindlysende.
Den dybeste og bredeste Virkning, der ligger som et fælles
Særkende over de evropæiske Folk i det 16de Aarhundrede, er
en ejendommelig Levetrang og Levekraft. Der er tydeligt nok
vakt en ny Livskilde i disse Mennesker. De er vaagnede til
Forvisning om at besidde en hidtil uanet Livsværdi. Hvori
denne bestaar, gør man sig ikke rede for. Det er nok at eje den
umiddelbare Forvisning om noget rigt, stærkt, uudtømmeligt,
baade inden i sig og til Raadighed uden for en. I Kraft af dette
nye virker, nyder, lever man paa en anden, en hurtigere, en
voldsommere Maade end Slægterne tilforn.
Hvori dette nye egentligt bestod vilde være faldet Flerheden
dengang ligesaa vanskeligt at udtrykke, som det nu ligger os
klart for Dagen. Det var Troen paa det naturlige, dets Styrke,
dets Ret, der nu med eet saa uimodstaaeligt gjorde sig gældende.
I Aarhundreder havde man lært, at Verden var et Intet, skabt af
intet og i sig et Intet, kun opholdt i hvert enkelt Øjeblik af
Guds Almagt. Ens eget Legeme, ens naturlige Drifter var det,
der skulde dødes, det syndige, det usande i en. Men nu med eet
slog denne Tankegang klik. Som ny Livskraft, som varmt Mod og
frejdig Trang rislede det naturlige gennem alle legemlige og
aandelige Fornemmelser. Og som rødmusset, vinkende Virkelighed
laa hele Verden for en.
Hvorfor opstod denne Tro paa det naturlige just nu? Der var
to Grunde, som man straks bliver vár. Verden var med eet
bleven saa stor og rig gennem alle de nyopdagede Lande og
deres vidunderlige Frembringelser. Og samtidigt lærte man
gennem den romerske og græske Literatur en fremmed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
