- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
152

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Djævletroen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortabt plumpede man ned i Mørket, i Helvedkvalernes, de
timeliges, de eviges altomklamrende Gru. Som Skyggen af
Møllevinger jog Djævlefrygten hen over Sindets solbelyste
Vindue, uroligt, uafladeligt, til at blive gal over.

Det var netop det bratte i Overgangene, der nærmere set
udgjorde Uhyggens værste Part. Thi alt, hvad der ellers kan
tage Stød af og bære oppe – Ens egen Følelse af at have
handlet ret, andres skærmende Omhu, Kæres Medfølelse – det
brast i et Nu som skøre Baand, saa saare man hældede over
Afgrunden. Forholdet slog om med samme meningsløse
Pludselighed som den, hvormed Negre jublende holder Fest og
i samme Nu grusomt styrter sig over den iblandt dem, hvem
Loddet rammer til Slagtning. Den, hvem Djævlefrygten stemplede,
stod med eet svigtet, skyet, udstødt af alle
. Var det end Ens
egen Fader eller Moder, Søskende, Ægtefælle, Barn, saa
sitrede Baandet over af Rædsel fra det Øjeblik, man i dem
opdagede Djævelen og hans udstrakte Klo efter En selv. Og
Vanvid truede hver den, der ærligt saa til i sig selv og
genkendte ham af og til ogsaa i sit eget Indre. Ikke uden Grund
antog da Livet stundom Præg af hine Bakkanalier under Pesttid,
hvor alle Baand er opløste, og enhver feberhed skynder sig at
sætte Nydelsens Bæger for Munden, førend det er for silde.

En valnere Eftertid vil med mild Værdighed maaske bebrejde
hine Slægter, at de ikke søgte Religionens Trøst. De var jo
dog Kristne, og i Troen findes Lægedom mod alle Onder. – Men
hertil vilde hine Slægter kunne svare: Berøv os ikke vor
Hæder! Deri ligger netop vor Ære og vor Fortjeneste af
Menneskehedens Udvikling
, at vi tog Sagen for ramme Alvor,
at vi virkeligt troede. Vi plukkede ikke lidt Godtkøbstrøst
i Form af beroligende Skriftsteder ud af det ny Testamente
og erklærede dette for hele Kristendommen. Vi forsøgte
ærligt og redeligt at tro paa alt, hvad der staar deri
, ikke
blot om Gud og om Kristus, men ogsaa om Djævelen, den
lyslevende Djævel, der gaar rundt som en brølende Løve, rede
til at opsluge os alle. Idet vi følte ham nær, søgte vi efter
Evne at holde ham fra Livet, bekæmpede ham med alle de Midler,
Gud har stillet os til Raadighed. Men jo mere vi kæmpede,
desmere gennembævedes vi af Rædsel, Rædslen for det evige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:10 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/13/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free