- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
159

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Matematik og Stjernetydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musik, udskille Tonestillingerne, bestemme, hvad jordisk Bevægelse, Sammensætning af Elementvædsker og hermed altsaa af jordisk Form
for Liv, der hver Gang var anslaaet med det himmelske Anslag.
Stjernetydning var Menneskets højeste, ædleste, guddommelige Kunst.

Man kalde dette Livssyn for religiøst, videnskabeligt, fantastisk,
hvad man vil. Vist er det, at det var den Rus, de unge evropæiske
Folk drak, da de satte den iskænkede Blandingsdrik for Munden –
den nye Sans for Naturen, Oldtidens Dannelse, Arabernes Arv – alt
rystet sammen. Det var under denne Begejstring, at den videnskabelige
Metode blev undfangen
, som den Dag i Dag udgør de evropæiske Folks
Styrke: den erfaringsmæssige Prøven, den Naturen adspørgende Forsken.
Det var endelig i Kraft af denne lykkelige Tro, at de formaaede at
bære den vistnok tungeste af alle Byrder, der har været lagt paa nogen
Tidsalders Skuldre: den uforfalskede Djævlelære i levende Renkultur.

Thi dette Livssyn indeholdt en kraftig Indsigelse imod Djævelens
Eneherredømme
, hans Herskermagt som denne Verdens Fyrste. Hvad Kirken
ikke havde formaaet at holde nede, det dæmmede Stjernetydningen op for
.
Ikke af Djævelens Forførelse, ikke af Satans List og Vold afhænger
Jordlivets Gang og dets Udfald. Det stammer fra Stjernernes Bevægelse,
fra de syv Himle, fra "Himlenes Rige", og ikke Satan selv formaar at
sætte Stop for det store Verdens Møllehjul, som Vorherres Livsstrøm
har sat i Gang.

Saaledes mødte Stjernekundskaben i sin tredje Form – ikke blot som
Hjælp til at forstaa Rummet og til at forstaa Tiden, men som
Forklaring paa selve Livet – som det 16de Aarhundredes ypperste
Vaabenfælle, Menneskeaandens bedste Forkæmper. Stjernetydningen
fra Babylon rejste sig i sin ædleste Skikkelse og drog, mægtigere
end nogensinde før, alt det ypperste og bedste i Mennesket, alt
det, hvortil der knytter sig Stræben og Haab, frem til Modstand.
Ligeoverfor den stod dens Tvillingbroder fra Persien, den sorte,
trøstesløse Nat uden Stjerner, Djævlelæren. De havde fulgtes ad fra
Barndommen, var vandrede Verden rundt sammen, men havde aldrig
forstaaet hinanden. Nu mødtes de atter som voksne. Og Striden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free