Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Spørgsmaal og beroliget sig selv med samme Svar.
Maa overhovedet et Menneske give sig af med Stjernetydning?
Ja, svarer f. Eks. Melanchthon, Biblen oplyser os om Guds
Vilje i saa Henseende. Det hedder nemlig i 1. Mosebogs første
Kapitel, at Stjernerne er skabte ikke blot for at vi kan skelne
mellem Aar, Maaneder og Dage, men ogsaa for at de skal "vorde
os til Tegn". Naar da Gud altsaa har villet, at de skal give os
Tegn om noget, saa har han dermed ogsaa tilladt os ad
Erfaringens Vej at udforske, hvad for Udfald de skal give os
Tegn om. Og naar der staar skrevet hos Jeremias: "I skulle
ingenlunde frygte for Himlens Tegn", saa bekræftes
Stjernetydningens Kunst netop gennem disse Ord. Han kalder dem
jo Tegn. De angiver altsaa noget. Men Gud trøster sin Kirke, at
den ikke skal tro sig viet til Undergang sammen med
Menneskeheden og dens Elendighed, men vide, at Gud har Omsorg
for den, bønhører og hjælper den, selv om de lavere Aarsager
svigter[1].
Endnu klarere udtrykker Henrik Ranzau
samme Tanke i følgende Ord: "Jeremias siger i sit 10. Kapitel:
Frygter ikke for Himlens Tegn, dem frygter Hedningerne for.
Men fordi den hellige Aand saaledes forbyder at frygte dem,
ophører derfor ikke Stjernerne og andre af Gud indsatte Tegn at
besidde deres Kraft. Thi Kristus byder os jo ogsaa at være
rolige og uden Frygt over for Djævelen og Tyranner, der kun
kunne ihjelslaa de frommes Legemer; men heraf følger paa ingen
Maade, at der ingen Djævel og Verden er med Magt og Evne til
at skade"[2].
Hvor Tyge Brahe er inde i samme Tankegang,
er der en lille, men betegnende Forskel i Udtrykket. Uden
rigtig Plads for Djævelen i sit Himmelsystem, undgaar han ogsaa
her at anføre ham, men former sit Eksempel saaledes: "Med
fuldkommen Ret kunde man jo sige: Kristne bør ikke frygte Tyrker
og Tyranner. Men heraf følger ingenlunde, at Tyrker og Tyranner
ikke kunne gøre Kristne Skade".[3]
Langt dybere skar dog den Form for Tvivl, der alt var udtalt
af Kirkefaderen Basilius den Store, bestandigt vendte tilbage
paa ny og lød omtrent saaledes: Er det Stjernerne, der
fremkalder Tilbøjeligheder hos Menneskene, og Menneskenes
Tilbøjeligheder er onde, saa maa Gud jo være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
