Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fysiske Beviser for Stjernetydningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidspunkt skulde nemlig i Reglen falde sammen med Solens og
Maanens Konjunktion, og let forklarligt var det, at et Legeme,
dannet af de slette, urene Vædsker, maatte blive svagt.[1]
Hvor dybt grundfæstet denne Overbevisning om Maanens Indflydelse
paa Legemets Vædsker var, ses af, at alle Forfattere – Tyge Brahe,
Henrik Ranzau, Melanchthon o. s. v. – omtaler det som en aldeles
sikker Erfaring, at Legemets fugtige Dele: Blod, Hjerne, Marv
o. s. v., tiltager og aftager med Maanen. Hele Datidens
Sundhedspleje var indrettet herefter: Ikke blot Aareladning og
Udrensning, men selv Klipning af Haar og Negle. Baade Henrik Ranzau
og Melanchthon henfører Sygdommenes saakaldte kritiske Dage, paa
hvilke Omslag til det bedre eller værre finder Sted, ligeledes til
Maanens Virkninger, da det er ejendommeligt for disse Dage, at de
enten er den syvende eller dog svarer til et Tal, hvori syv gaar op[2].
Ingen anden lignende Tro har holdt sig saa haardnakket ned til vore
Dage, som Troen paa Virkningerne af tiltagende og aftagende Maane.
Kun lidet agtet af Nutidens Videnskab staar den endnu som en sikker
Erfaringssag for Folkenes brede Lag overalt i Evropa. Om
Inderligheden af denne Tro paa Nymaanens Magt vidner, at den i
Norge f. Eks. endog har tilegnet sig Skriftens Ord: Uden nogen
bliver født "paa Ny", kan han ikke se Guds Rige[3].
Solens og Maanens Virkninger ændredes ved, hvad de øvrige fem
Planeter føjede til eller trak fra. Og Summen af det hele afhang
atter af, om den af Dagens tolv Timer, den af Aarets tolv Maaneder
eller rettere det af Aarets tolv Dyretegn, hvori Fødselen foregik,
bidrog til at styrke eller til at svække de tilstedeværende
Planeters Virkning. Thi Dagens og Nattens tolv Timer, Dyrekresens
tolv aarlige Tegn, var som et sælsomt slynget Baand, hvorigennem
de syv Planeters Kraft, snart svagere, snart stærkere, glimtede
frem. Og det samme gjaldt selve det menneskelige Legeme. Hver
enkelt af dets Hoveddele svarede til sin Planet: Varmekilden,
Hjertet, til Solen; Hjernen til Maanen; Leveren til Jupiter;
Nyrerne til Venus; Milten, "som gemmer den sorte Galde", til
Saturn, "Melancholiens Herre"; Galdeblæren til Mars; Lungerne til
Merkur[4].
At dette forholdt sig saa, kunde let paavises i det daglige Liv ved at
lægge Mærke til de samme Legemsdeles højst forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
