Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Forudsigelsernes Paalidelighed
- 10. Livsbelysningen i Norden i det 16. Aarh. var firdobbelt sammensat med bestandigt strømmende Overgange mellem dens fire Bestanddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og den udeblev ikke. Thi da han efter en møjsommelig Rejse
endelig naaede til Moskov, hvor han modtoges venligt af Tsaren,
gik Tiden hen med vidtløftige Formaliteter. Hertugen blev syg,
Tsaren plagede ham ved Bud paa Bud med Forespørgsler til hans
Befindende. Den 28de Oktober 1602 udaandede han, uden endnu at
have set sin Brud. Fjærnt fra Hjemmet, fjærnt fra Slægt og Venner.
Saturn havde sejret. Da i Stedet for Efterretning om
Bryllupshøjtidelighederne Dødsbudskabet langt om længe naaede
Danmark, kunde ingen forstandig være i Tvivl. Tyge Brahe havde
tydet Stjernerne ret.
*
Samler vi alt, hvad vi nu har set, viser det sig, at den
Belysning, deri det 16de Aarhundrede laa over Livet i Norden,
ikke var en enkelt, men en firedobbelt sammensat. De gamle
Spørgsmaal om Dag og Nat, Lys og Mørke, og om Afstanden mellem
Himmel og Jord havde faaet et nyt, ejendommeligt Svar.
Den første Del af Svaret var hint Lysbud, der tændte alle
modtagelige Sind, da Kendskab til den græsk-romerske
Naturopfattelse genvaktes, og samtidigt Verdensopdagelserne
godtgjorde, at Jorden var stor, rund og skøn. Det var, som om
et Øjeblik Natten og Mørket helt veg bort, som om Tanken kun
fulgte Solens Vej i den bestandige Dag Jorden rundt. Hvor
blegnede og veg ikke Middelalderens Forestilling om Verden som
et Intet, der bestandigt maatte indblæses nyt Liv ved Guds
uafbrudt gentagne Skaberord. Solbelyst og blussende laa hele den
prægtige Jord, og ud strømmede hos enhver i Drift, i Forestilling,
i Tanke en Fornemmelse af Velvære, en Levelyst, en Virketrang,
ubunden af Skranker. Det var de unge Folks Genfødelsesstund,
glade slog de Øjet op, saae Naturen og omfavnede den.
Et saadant Syn paa Livet er nødvendigvis blot forbigaaende,
lader sig hverken fastholde i Længden eller gentage uden at tabe
sin umiddelbare Sikkerhed og Farvepragt. Naar Renæssancens
Livssyn alligevel holdt sig i Norden i omtrent hele det 16de
Aarhundrede, saa laa Grunden dels i Gennembrudets egen indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0190.html
