Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Livsbelysningen i Norden i det 16. Aarh. var firdobbelt sammensat med bestandigt strømmende Overgange mellem dens fire Bestanddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bebrejdelserne rettedes. Den nyfundne Bibel afgav Vaabnet.
Thi i den taltes der jo hverken om Pave, Aflad eller Messe.
Medens de romanske Folk skaffede sig Afløb for deres Overskummen
ved Erobring og Befolkning af de nyopdagede Verdensdele og
herved vandt Ligevægt til hjemme at beholde deres egen
Kirkefyrste, gik det omvendt hos Gotogermanerne. Uden synderlig
Lod i de nyvundne Eventyrlande, følte de alle desmere en ubestemt
Harme over den fremmede Bedrager, der i saa langsommelig en Tid
havde holdt dem for Nar. Hvor meget end Luther og de andre
Reformatorer i Norden – selv jo alle Gotogermaner – religiøst
drev Stemningen op, saa laa der dog desuden i det enstemmige og
ustandselige Folkebrøl mod Paven et selvfølt Udtryk for Uvilje.
De naturvakte Gotogermaner rystede Paveaaget af sig.
Intet viser maaske stærkere Dybden af Renæssancens Naturtrang i
Tyskland og Norden, end at den var i Stand til at forme
Reformationen efter sig. Disputmæssigt stod vel Striden mellem
Luther og Romerkirken om Retfærdiggørelse ved Troen alene. Men
rent socialt drejede det sig om Berettigelsen af Kirkens gamle
Naturanklage, altsaa om at slippe for Faste og gejstligt Dovneri,
Retten til at spise Kød, naar man vilde, og til alle at indgaa
Ægteskab. Da Reformationen sejrede i Norden, var det kun faa,
der forstod hvad Retfærdiggørelse ved Troen alene egentlig betød,
men enhver kunde være med til Sulemad, Øl og det Gud velbehagelige
Giftermaal.
Den anden Del i Sammensætningen af Livsbelysningen i Norden i det
16de Aarhundrede var da den, der stammede fra Reformationen. Det
Lys, som herfra udgik, var af en egen, paa engang nytændt og dog
sikkert tindrende Art. Flammen næredes, som vi har set, af den givne
Naturtrang, men idet denne brændte paa ny, kirkelig Væge, blev dens
Lys et andet. Der blussede i den en kæk Fornemmelse af at have været
med til noget afgørende. Kunde Frygt ville trænge sig frem, toges
den straks tilbage i Forvisningen om, at her havde Konge og Øvrighed
handlet, hvis Magt var fra Gud. Og rødligt varmt strømmede atter
Lyset tilbage fra de guddommelige Højder, lagde sig over Livets
daglige Forhold, indrammede mildt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
