Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Livsbelysningen i Norden i det 16. Aarh. var firdobbelt sammensat med bestandigt strømmende Overgange mellem dens fire Bestanddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han tillige de mindre nedefter i Gang og forplantede saaledes sin
Vilje ned i de jordiske Begivenheder. "Ske Din Vilje, som i Himlene
saaledes og paa Jorden!" At Verdensmaskineriet var indrettet saaledes,
med Himmel over Himmel, derfor borgede Biblens Ord. Apostlen Paulus
havde jo selv en Gang været "henrykt til den tredje Himmel".[1] Hvad der foregik i Verden var da saa
langt fra at være Djævelens Værk, at det tværtimod stod til at læse i
Stjernerne foroven, var Guds forudbestemte Vilje.
Men netop paa dette Punkt, hvor Stjernelæren var lige ved at gøre det
af med Djævlefrygten, turde den ikke gøre Skridtet fuldt ud, men veg
tilbage for sine egne Følgeslutninger. Den erklærede vel Dag og Nat,
Lys og Mørke, Liv og Død for Virkninger af Guds Vilje. Men da den kom
til Mørkets Aftryk, det Onde, turde den ikke erklære ogsaa dette for
en Virkning af Gud. Den søgte at slippe fra det ved at henvise til
Menneskets Frihed, der selv maatte træffe Valget mellem sine gode og
onde Tilbøjeligheder. Men idet den herved rensede Gud for Delagtighed
i det Onde, prisgav den uformærkt atter Mennesket til den Magt, hvorfra
det nys syntes befriet. Ailerbagest i Stjernelæren var der et utilsyet
Hul. De stjernekyndige kaldte det menneskelig Frihed og
paastod, at her var Flyvestedet for Menneskets ypperste Kraft. Men
nedenfra set havde Teologerne mærket det "Arvesynd". Og herigennem plumpede man atter ned til Djævelen.
Livsbelysningen i det 16de Aarhundrede i Norden naaede da ikke til at
komme i Ro. Ligesom dens fire Bestanddele ikke var fordelte
i forskellige Personer eller i forskellige Aldere, men som Regel samlede
til Stede hos den enkelte, saaledes var de hos denne i stadig indbyrdes
Overgang, i stadig Strømning. Livsmod, Lutherdom, Djævlefrygt og
Stjernetro bølgede over i hinanden, dannede et bestandigt pulserende Kresløb.
Denne Uro og denne Slægtens Helhedsbevægelse udgør et af Tidens mest
betegnende Træk. Noget lignende vil næppe for det første kunne gentage
sig. I vore Dage og saa langt frem, som Øjet rækker, er nemlig
Fordelingen en anden, idet i hvert enkelt Slægtled de allerfleste er
blot sysselsatte med at gennemløbe Menneskehedens tidligere Udvikling,
befinder sig altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
