Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Nydannelse. Træk af den nye Periodes Livssyn. Det uendeligt smaa. Udvikling. Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen. Nu som fordum hviler det hele kun paa min egn Tro, mit
eget Haab. – Men er der da ingen anden Gud end denne Udviklingens
Trappetrin? Hvor er vor Barndoms Gud, Menneskehedens Barndoms
Gud, hin Gud i Himlen, der styrede alt, og mod hvem Verden var
et Intet? Er den nye, uendelige Gud ikke en personlig Gud? –
Derpaa kan ikke svares, thi herom vide vi intet. Den endelige
Mennesketanke er for begrænset til at fatte en uendelig Gud,
endsige en uendelig Gud, der tillige er en personlig Gud. -
Har den uendelige Gud da ikke som hin givet sig tilkende for
Menneskene, har han ikke aabenbaret sig? – Jo, i Verden og i
Dig selv.
At granske over Guds Aabenbaring i den uendelige Verden fører
os ikke videre end før, kun til mulig Tro paa Udviklingen og
den deri tilstedeværende Tanke. Vender vi os da til Guds
Aabenbaring i os selv, oplever vi en ny Skuffelse. Thi det vil
hurtigt vise sig, at alt, hvad Mennesket mener at vide om Gud,
kun er en Afspejling af det selv. Enhver har kun den Gud, han
kan rumme. Derfor er vort Gudsbegreb forskelligt i de forskellige
Aldere. Derfor er Menneskehedens Gudsbegreb forskelligt i dens
forskellige Aldere og forskellige ydre Forhold. Alle hine
Religioner, som vi nys har set, er ikke andet end Virkningerne af
forskellige Naturindtryk paa forskelligt Menneskesnilde. Her har
Persiens Klima, hist Nilen, her Jotunheims Klippevægt, hist Indiens
Glød formet Gudsbegrebet. Fra Sjælene, hvori det er indbrændt,
kastes det atter som Lysbillede paa Himlen. De tror at se
Gudeskikkelserne. Men vi forstaar, at det kun er dem selv, der
spejler sig i Fetischen, i Tordenguden, i Planetgudernes
Skæbnevæv. Hvad er Nirvana andet end det forpinte Sinds Trang
til Fred? Hvad er Kristi Menneskevorden andet end menneskelig
Trang til Selvhengivelse, tegnet paa Himmelbaggrund? I de
højeste Religioner ser vi de reneste Udtryk for Menneskets
Smerte over Endelighedens Skranker. Men vi ser kun det selv.
Thi selv den højeste Religion er kun et Udslag af menneskelig
Følelse og Trang. Vi kommer aldrig ud over os selv. Al Religion
er til syvende og sidst kun Sjælelære.
Atter staar vi tilbageviste, og bitrere end nogensinde før. Thi
isnede allerede den første Uendeligheds Forestilling i os, og var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
