Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Nydannelse. Træk af den nye Periodes Livssyn. Det uendeligt smaa. Udvikling. Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensæg er uigenkaldelig bristet. Der vil imidlertid sikkert
gaa Aarhundreder, ja vel Aartusinder hen, førend den nye
Forstaaelse helt er kommen til Orde og fuldt har faaet udfoldet
alt, hvad den bærer i sit Skød. Ikke blot nu i Begyndelsen, hvor
det nye endnu brydes med det gamle, vil da Livsbelysningen ofte
være ret broget og sammensat. Ogsaa Fremtiden aabner Muligheder
i saa Henseende, som vi ikke kan overskue.
Er den nu begyndte Tydning Menneskehedens sidste og højeste Svar
paa Livets Gaade? Maa denne siges vistnok i det væsentlige at
være løst ved de ny Synsmaader: Udvikling, uendelig Verden,
uendelig Gud? De begejstrede haaber det. Men selve de store
Spørgsmaal: Dag og Nat, Lys og Mørke, Afstand mellem Himmel og
Jord peger fremdeles ud over fjærne, fjærne Fremtids Baner.
Nøgternt set staar vi endnu kun ved Svarets Begyndelse. Det er
atter en Gang lykkedes at finde et nyt og sandsynligere Svar
paa Forholdets: Hvorledes? men vi er end ikke naaet til Sagens:
Hvorfor?
Thi endnu har intet Menneske kunnet besvare: Hvorfor er
Tilværelsen som den er? Hvorfor lider vi Smerte? Buddha,
Sokrates, Jesus, Giordano Bruno har paa dette Punkt ikke
formaaet at løfte blot en Flig. Og for Nutidens Tanke staar
Forholdet lige saa uforklaret som fordum. Forgæves tilslører vi
Sagen ved at tale om Udvikling, Opdragelse og det endeliges
Stræben imod det uendelige. Men hvorfor er der Afstand? Hvorfor
skal Jorden have en Natside, Mennesket være undergivet Søvn,
Slaphed, Sygdom, Død? Udtrykkene "Udvikling", "endeligt",
"uendeligt" forklarer ikke det bitterste i saa Henseende.
Hvorfor en Udvikling, der kun sent og med Smerte nærmer sig sit
Maal? Hvorfor skørner stadigt det uendelige i endelige Verdener
og Enkeltvæsner? Ethvert Menneskeforsøg paa at besvare dette er
hidtil, fra hvilken Side det end har søgt at stige op, vingeskudt
og blødende atter styrtet ned fra Højden: "Er Tilværelsen og dens
Smerte Tilfældets Værk"? – Endnu mere gaadefuldt end selve
Tilfældet. – "Er den en Virkning af Fornuft?" – Ufatteligt. – "Er
den fremkaldt af Kærlighed?" – Evige Kærlighed, hvor kunde Du
nænne det!
Det er muligt, at Menneskeheden aldrig skal naa til fyldestgørende
Svar paa sine Spørgsmaal. Maaske er det dens Lod, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
