Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskrifterne: Transactions of the Society of Biblical Archæology (særlig vigtig er Sayce: The astronomy and astrology of the Babylonians i 3dje Bind 1874). – The Babylonian & Oriental record. Vol I-VIII. – Journal Asiatique. – P. Jensen: Die Kosmologie der Babylonier. (Strassburg 1890). – Chantepie de la Saussaye: Lehrbuch der Religionsgeschichte I 331-40. – Valdemar Schmidt. Assyriens og Ægyptens gamle Historie I 455-61.
S. 21.
1 F. Lenormant: La magie chez les Chaldéens et les origines
Accadiennes. (Paris 1874).
S. 22.
1 Sayce i Transactions of the Society of Biblical Archæology. III. (London 1874). 151-52.
S. 23.
1 1. Mosebog 11. Kapitel. –
2 Cicero: De divinitatione I 19. II 46. – C. Plinius: Historia naturalis VII 57. –
3 Herodots Historie II 109. – G. Bilfinger: Die
babylonische Doppelstunde (Stuttgart 1886). – Om Babyloniernes matematiske Kundskaber og 60-Talsystem se H. G. Zeuthen: Om den hist. Udvikling af Mathematiken (1896) S. 4. –
4 Journal Asiatique 1871 XVIII 67. –
5 Transactions of the Society of Biblical Archælogy 1874. III 150.
S. 24.
1 Samme Skrift V (London 1877) S. 426. –
2 J. Epping: Astronomisches aus Babylon. S. 10. 40-42. 168. 172. 179. (Stimmen aus Maria-Laach. XIter Ergänzungsband. Freiburg i. Br. 1889). – Om Tidspunktet for Dyrekresens Opdagelse se: Sayce i Transactions of the Society of Biblical Archæology III (1874) 237. – Robert Brown junior i The Babylonian and Oriental record I (1886-87). 33. – Smlgn. hermed dog P. Jensens Antagelse, at Dyrekresen maa være funden, da Jævndøgnspunktet
var i Tyren. (Die Kosmologie der Babylonier. Strassburg 1890. S. 317).
S. 25.
1 Samme Skrift. Se Billedet. –
2 Samme Skrift S. 269 fgg. – Transactions of the society of Biblical Archæology. V. (1877) 426.
S. 26.
1 Diodorus Siculus: Bibliotheca historica II 30.
S. 28.
1 Valdemar Schmidt: Assyriens og Ægyptens gamle Historie I 252
meddeler, at Kaldæerne tillige opdagede Saturns Maaner, hvilket jeg har anført i de
tidligere Udgaver af dette Skrift. Ifølge velvillig Meddelelse af Hr. Observator J. Fr.
Schroeter i Kristiania maa dette imidlertid bero paa en, muligt meget gammel,
Misforstaaelse, vel fremkaldt ved, at Saturn har passeret en klar Stjerne, der er bleven
antaget for dens Maane. Den største af Saturns Drabanter er af 8de og 9de Størrelse, men
mere end til 6,5 Størrelse kan det ubevæbnede Øje ikke se. –
2 Transactions of the society of Biblical Archæology III (1874) 208-9.
S. 29.
1 Samme Skrift V (1877) 426. –
2 Boscawen: The Babylonian & Oriental record IV (1889-90) 36. – 3 Sammesteds S. 35.
S. 30.
1 Fritz Hommel i The Babylonian & Oriental record VI 1892-93 169-72. – Transactions of the society of Biblical Archæology III (1874) p. 167. –
2 Alfred Maury: La magie et l’astrologie (Paris 1860) p. 28-29. –
3 Herodots Historie I 98. –
4 Dio Cassius: Hist. Romanarum quæ supersunt XXXVII 18-19.
S. 31.
1 J. B. Biot: Etudes sur l’astronomie Indienne et sur l’astronomie Chinoise (Paris 1862). p. 100. –
2 Ifølge velvillig Meddelelse fra Dr. Angul Hammerich
stemmer dette nogenlunde vel med Tonrækken: c. f. h. (= b. quadratus) e. a. d. g. c.
S. 33.
1 Chantepie de la Saussaye: Lehrbuch der Religionsgeschichte II
(Freiburg i Br. 1889) S. 1-56. – Edv. Lehmann: Om Forholdet mellem
Religion og Kultur i Avesta 1896.
S. 37.
1 C. Plinius secundus: Historia naturalis XXX, 1-2. –
2 Alfred Maury: La magie et l’astrologie dans l’antiquité et au moyen âge. (Paris 1860). p. 61 fgg. –
3 Edv. Lehmann: Om Forholdet mellem Religion og Kultur i Avesta. S. 73.
S. 39.
1 Den følgende Udvikling støtter sig nærmest til Chantepie de la Saussaye: Lehrbuch der Religionsgeschichte I 345 fgg
S. 41.
1 Hermann Oldenberg: Buddha. Sein Leben, seine Lehre, seine
Gemeinde. (Berlin 1881).
S. 43.
1 Samme Skrift S. 116. –
2 Chantepie de la Saussaye’s ovennævnte Skrift I 382. – Om den indiske Stjernetydnings ringe videnskabelige Grundlag og dens Anvendelse lige ned til Nutiden se H. R. Hoisington: The oriental Astronomer (Jafna 1848). –
3 J. B. Biot: Etudes sur l’astronomie Indienne et sur l’astronomie Chinoise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
