Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Varsler. Lægemidler. "Testimonium"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte han, som han sad foran Ilden, at tale om sit Epitafium og
Gravskrift med disse Ord og saa paa mig: Johannes Friis, dominus
de Hesselager, anno ætatis suæ 73, de morte cogitans, fieri fecit.
(Joh. F. til Hesselager lod i sit 73de Aar ved Tanken om Døden
dette udføre.) Videre kom han ikke, men sagde straks: "Det andet
skal Niels Kaas gøre"[1].
Om Anders Bing (d. 1589) fortæller Præsten, der var ved hans
Dødsleje: "Her begyndte han saa godt som i en hel Historie at
fortælle fra hans Barndoms og Ungdoms Tid sit Levned til denne
Dag, hvilket jeg samme Tid opskrev og antegnede"[2].
Et Etikette-Spørgsmaal, som kunde ses fra flere Sider, var, hvor
mange Aner der ved Begyndelsen af en Adelsmands Levnedsbeskrivelse
burde opregnes. At nævne mange var jo Bevis for, at alt var i
Orden. Men det lød dog med en egen, overlegen Vægt at anføre blot
Forældre og deres Forældre og saa lade tilføje omtrent som saa:
"Videre denne salige Mands Herkomst er mig ikke befalet at opregne,
og det gøres ej heller behov, efterdi det er dog vel enhver
vitterligt, af hvad for god, gammel og gæv Adelstamme og Blod,
baade paa fædrene og mødrene, denne salige Mand er født, hvilke og
paa begge Sider har været i stor Agt og Ære her i Riget"[3].
Hvor det gik ret til, førtes i det mindste Hovedpunkterne af,
hvad der bestemtes i denne Forsamling, straks paa Papiret, for
at al Eftertale og senere Tvivl kunde undgaas. Ganske ærligt
vedkendte man sig, at Kirkens senere Testimonium og Lovprisning
af den afdøde var bestilt og forud lavet. Med en næsten
stødende Aabenhjertighed fremhævedes dette stundom i Talen selv, som naar det
f. Eks. sagdes over Hans Lange (1610): "Dette er nu det, som mig
skriftlig er berettet og befalet at tale om denne salige og velbaarne
Mands adelige Byrd, kristelige Levned, Sygdom og Endeligt"[4].
Ganske naturligt faldt det at tage den tilstedeværende Gejstlighed
med paa Raad, og, hvis det var en veltalende og anset Mand, en
Biskop f. Eks., ligefrem overdrage ham at bevidne, hvor smukt Ens
Liv var blevet ført lige til det sidste. Hak Ulfstand tog saaledes
Løfte af Biskop Peder Vinstrup, at han vilde holde Talen over
ham, "besynderligen, efterdi jeg var hos hannem udi hans yderste
og bedst kunde give hannem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
