- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
34

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Varsler. Lægemidler. "Testimonium" - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens vigtigste Hverv som Slægt og Venner omme. Endnu kunde
naturligvis drøftes, hvem den efterlevendeÆgtefælle helst
burde ægte
. Men for at dette Emne lydeligt skulde komme
frem, maatte den døende selv bringe det paa Bane. Ellers
drøftedes det kun i Krogene indtil den Lejlighed, hvor det
ifølge god gammel Regel naturligt hørte hjemme,
Begravelsesgildet.

Et sidste Frænde- og Vennehverv paahvilede Forsamlingen, det
var Afskeden. Dette Optrin var det naturligste og renest
menneskelige
, der vistnok i Reglen virkede gribende ved sin
Simpelhed. Først "forbad" i alles Nærværelse den døende og
de nærmeste hverandre, det vil sige bad hinanden om Tilgivelse
for, hvad de gensidigt maatte have handlet urigtigt. Derpaa
velsignede den døende sine Børn og sagde Tak og Farvel til alle
lige fra de nærmeste til Slægt og Venner og hver især af
Tyendet. Endnu tre Hundrede Aar efter er der en egen Stemning
over denne Afsked, der vinder i Hjertelighed ved Datidens
Udtryksmaade: at tiltale hinanden med Fornavn, ofte med "lille"
heftet efter, og i Stedet for vort "Farvel" at sige "Godnat".

*


3



Med Afskeden skulde man mene, at alt var afsluttet, i det
mindste for Forsamlingens Vedkommende. De tilstedeværende
havde nu udtrykt, hvad der gennem Aartusinder havde ligget
paa Hjerte ved en Lejlighed som denne: Oldtids Varselfrygt,
Slægts og Venners Medfølelse, retslig Bistand og Afskedstagen.
Hvad var der mere? Jo. Historien havde afsat et nyt Led.
Landet var for nyligt blevet luthersk
. Siden Reformationens
Indførelse havde Forsamlingen faaet et nyt og vigtigt Hverv:
at optræde som den levende Menighed. I Katolicismens Dage
havde Kirken frabedt sig slig selvstændig Optræden af Lægmænd
og selv besørget alt herhen hørende ved Hjælp af Krucifiks,
Vievand, Røgelse, sidste Olje o. s. v. Nu i "Evangelii lyse
Dag" maatte Menigheden tage Haand i med, slaa Ring om den
døende og ved fælles Hjælp drive Djævelen paa Flugt
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free