- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
37

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Thi Kristus er min Glæde,
         Som vilde for mig pines.

         Naadens Tid er nu kommen.
         Vel dem, det kunde besinde,
         Flye Synd og vorde fromme,
         Agte paa Dødens Time!

         Men hvo det ej vil gøre
         Nu, mens Naadens Tid er inde
         Dem skal Gud fra sig køre,
         Aldrig de Naade finde.

         De faa sig ikkun Vrede
         Og Straf, med Helvedes Lime [Ris].
         Og skydes til de Lede
         Fra Gud i Dødens Time (Fig. 7)[1].

Naar Salmen var forstummet, holdt Præsten med fyndig Røst gerne
sin sidste Søndagstale, som den syge jo i Reglen havde været
hindret i at høre. Efter Talen lød Salmesang paa ny, og et eget
Ryk gav det vel i de fleste, hver Gang man kom til et Vers om
Satan og Helvede.

         Betænk vel Helvedes Pine og Tvang!
         De fordømte deri maa brænde (Fig. 8).
         O, Evigt, Evigt, hvad est du lang!
         Paa dig er ingen Ende[2].

Naar Gudstjenesten var forbi, kunde det vel af andre Grunde
have været rimeligt at unde den syge Ro. Men her var højere
Hensyn at tage. Det galdt først og fremmest om ikke at lade
Guds Ord forstumme og saaledes aabne Plads for Djævelens
Anløb
. Enten Præsten alene eller den syge i Forening med
Præsten, eller i Mangel heraf nogle af de tilstedeværende,
maatte da i de Mellemrum, hvor man ikke sang Salmer, holde
den opbyggende og afledende Strøm vedlige. Anders Bing,
Lensmand paa Varbjerg, lod saaledes "sine Drenge staa og
læse i Biblen, naar jeg (Præsten) ikke var hos hannem"[3].
Hyppigst talte baade Præsten og den syge, idet hin begyndte paa
et Skriftsted og den syge sagde Slutningen. Det var utroligt,
saa bibelkyndige mange var, ikke mindst Kvinder. "Præsten
kunde aldrig saa snart begynde paa en Sentens af Skriften,
Frue Dorthe Juel vidste jo at oplæse den indtil Enden"[4].


[1]
Brandt og Helweg: Den Danske Psalmedigtning I 167. Salmen gengivet lidt
forkortet.
[2]
Samme Skrift Side 176.
[3]
Bricka og Gjellerup: Den danske Adel S. 192.
[4]
Samme Skrift S. 59.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free