48
(1914)
![[MARC]](/img/marc.png){kind=small}
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
PDF (B/W) - On this page / på denna sida - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the
raw OCR text
from the scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns den
maskintolkade texten
från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread
at least once.
(diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs
minst en gång.
(skillnad) (historik)
Vandet ved uventet ikke blot at høre sit Studentersprog, men samtidigt blive Ligemand med Naadigherren. Endnu i Ligprædikenernes vatterede, salvelsesfulde Gengivelse fornemmer man ligesom Lyden af Præstens glade Gniden sig i Hænderne i følgende Ord: Den salig Herre gentog, hvad ærlig og velbyrdig Johan Friis plejede at sige, "at han vidste ingen større Hævn at ønske sin Fjende end at ønske hannem Præstemænds Vrede og Afgunst". Eller: "Saa vendte den salig Hr. Kansler sig om i Sengen og føjede sine Ord saaledes til ærlige og velbyrdige Mænd Klaus Daa og Frederik Friis: "Gud være Eder god, at I forskaffede denne Mand (Præsten) til mig, thi denne Tale befalder mig saare vel"<footnote> Bricka og Gjellerup: Den danske Adel S. 168. </footnote>. Men hver Gang det blev stille henne ved Sengen, og Samtalen døde hen, blussede atter Salmesangen op. Troligt sang man fort, ligesom man under daglige Forhold læste, bestandigt videre, indtil man endnu en Gang var kommen hele Biblen igennem. Der var fremdeles Helvedgny i Ordene. Men kunde det være anderledes? Der hørte skarp Lud til skurvede Hoveder: Arvesyndere og Djævle. Det afgørende var: Selv om de virkelige Lys i Stuen osede, lyste nu her om den døende Evangelii klare Lys, "som ikke trænger snydes" og vel maatte skære hver en Satan i Øjnene, saa han beskæmmet veg bort. <tab> Du Ormesæk og usle Mad, <tab> Som vil de Ord ej give Agt, <tab> Her Gud selv haver talet. <tab> Hvor vil du hen din sidste Tid, <tab> Naar Verden al forkynder dig: <tab> Din Tid er da forhalet. <tab> Du ligger og vender Næsen op. <tab> Hvor er din Magt, du arme Krop? <tab> Du haver Guds Ord fast hadet <tab> Den Tid, du varst i Verden til. <tab> Nu Gud det længer ej lide vil, <tab> Nu haver du Striden tabet. <tab> Du haver forsmaaet den, dig haver skabt. <tab> Som alting haver i sin Magt, <tab> Du kan hannem ej undløbe. <tab> Han raabte fast, bad dig komme, <tab> Men du holdt det for hans Gammen. <tab> Dyrt nok skal du det købe (Fig. 15-17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
