- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
48

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vandet ved uventet ikke blot at høre sit Studentersprog,
men samtidigt blive Ligemand med Naadigherren. Endnu i
Ligprædikenernes vatterede, salvelsesfulde Gengivelse
fornemmer man ligesom Lyden af Præstens glade Gniden sig
i Hænderne i følgende Ord: Den salig Herre gentog, hvad
ærlig og velbyrdig Johan Friis plejede at sige, "at han
vidste ingen større Hævn at ønske sin Fjende end at ønske
hannem Præstemænds Vrede og Afgunst". Eller: "Saa vendte
den salig Hr. Kansler sig om i Sengen og føjede sine Ord
saaledes til ærlige og velbyrdige Mænd Klaus Daa og Frederik
Friis: "Gud være Eder god, at I forskaffede denne Mand
(Præsten) til mig, thi denne Tale befalder mig saare vel"[1].

Men hver Gang det blev stille henne ved Sengen, og Samtalen
døde hen, blussede atter Salmesangen op. Troligt sang man fort,
ligesom man under daglige Forhold læste, bestandigt videre,
indtil man endnu en Gang var kommen hele Biblen igennem. Der
var fremdeles Helvedgny i Ordene
. Men kunde det være anderledes?
Der hørte skarp Lud til skurvede Hoveder: Arvesyndere og Djævle.
Det afgørende var: Selv om de virkelige Lys i Stuen osede, lyste
nu her om den døende Evangelii klare Lys, "som ikke trænger
snydes" og vel maatte skære hver en Satan i Øjnene, saa han
beskæmmet veg bort.

         Du Ormesæk og usle Mad,
         Som vil de Ord ej give Agt,
         Her Gud selv haver talet.
         Hvor vil du hen din sidste Tid,
         Naar Verden al forkynder dig:
         Din Tid er da forhalet.

         Du ligger og vender Næsen op.
         Hvor er din Magt, du arme Krop?
         Du haver Guds Ord fast hadet
         Den Tid, du varst i Verden til.
         Nu Gud det længer ej lide vil,
         Nu haver du Striden tabet.

         Du haver forsmaaet den, dig haver skabt.
         Som alting haver i sin Magt,
         Du kan hannem ej undløbe.
         Han raabte fast, bad dig komme,
         Men du holdt det for hans Gammen.
         Dyrt nok skal du det købe (Fig. 15-17).


[1]
Bricka og Gjellerup: Den danske Adel S. 168.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free