Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Bekendelsen. Johan Friis' Død. Christian Friis' Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Land for at hente en Præst til at høre hans Bekendelse og
berette ham.
Hofprædikant Mads Jensen Medelfar fulgte ud med. Men hvor
hofvant end Hr. Mads monne være, blev han dog vistnok noget
betuttet ved at høre Kanslerens Syndsbekendelse. Denne, der
afgaves paa Latin, bestod i en Tak til Gud for at være skabt
i Guds Billede til Menneske, født af kristne Forældre og
opdragen i den rette Religion, sande Guds Dyrkelse og Lutheri
Lærdom, "og for alting, at Du haver bevaret mig fra den
gruelige Calviniske Vildfarelse de prædestinatione, om
Udvælgelsen". Saa og takker jeg Dig, Du trofaste Gud, som
haver villet bruge mig i dette høje, besværlige Kald og givet
mig Naade alting at forrette, saa jeg med Guds Hjælp vil for
Gud bestaa med en god Samvittighed. – Intet Under, at
Kansleren og Præsten herefter gled over i en timelang, lærd
Samtale om, at det var at ønske, at de, som er af den
calvinske Religion, vilde overveje og betænke, at man i
aandelige Ting og skal bruge sin Fornuft.
Efter dette lange Omsvøb, som begge Parter iøvrigt med lige
Glæde synes at have nydt, søgte endelig Hr. Mads paany at
komme til Sagen og sagde til Kansleren, at denne vel havde
bestaaet Livets Strid; men nu forestod der ham den endnu
sværere Strid, Dødens. Hertil svarede den syge med ædel
Beskedenhed: Bonum certamen certavi, cursum comsummavi,
fidem servavi, propterea reposita est mihi corona gloriæ.
Jeg haver stridt den gode Strid, jeg haver fuldkommet Løbet
og bevaret Troen, derfor er Ærens Krone henlagt for mig. –
Her trængtes tydeligt nok ikke til yderligere Forbedring,
Præsten kunde roligt atter ro i Land.
Ud paa Natten fik imidlertid Kansleren et hæftigt Anfald
paany, og de omværende lod atter hente Hr. Mads ud. Christian
Friis’ Søstersøn, Klaus Daa, spurgte derpaa den syge, om han
ikke nu vilde "gøre sin Confession, sig med Gud forlige og
derpaa annamme Sakramentet og være des bedre beredt, hvad Gud
vilde gøre". Hertil svarede Kansleren: "Endog jeg haver længe
siden gjort min Confession og Skriftemaal for Gud, (som
ethvert Guds Barn bør daglig at gøre), saa vil jeg dog i Jesu
Navn nu i Synderlighed for Prædikanten i Guds Sted lade høre
min Confession og Bekendelse og tage derpaa Absolution og
annamme saa Kristi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
