Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Ligvagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lig (det er: som haver været i Ægtestanden eller og var bekvem
dertil og havde nogle Midler) skal bestedes til Jorden, da
samles baade budne og ubudne af unge Folk, Drenge, Karle og
Piger, saa mange som komme kan, i Ligstuen og dèr Natten over
leger, drikker, danser og sjunger ret paa hedensk Maade. Og
det maa saa være, ellers troes, at det gaar ikke vel til for
den døde. Dersom tusind Præster forbød dette eller prædikede
derimod, saa var det ligesaa meget som Avner for Vinden"[1].
Paa Hindsholm kaldtes endnu længe efter Dansen omkring Kisten: at
lege "Ligved" (Ligvagt). Hvor kaadt det gik til i Vaagestuerne,
faar man Indtryk af ved, hvad der berettes fra en Gaard i Dalby:
For Spøg tog En hemmeligt Liget af Kisten og stillede det op i
Krogen ved Stueuhret, medens han selv lagde sig i Kisten for
pludseligt at springe op, naar Dansen omkring ham var i fuld Gang.
Dette fandt dog den døde selv for grovt. Midt under Dansen
bevægede han sig, greb den levende i Kisten og foer bort med ham.
Man hørte aldrig siden noget til ham. En noget lignende, kaad
Spøg, med Døden tilfølge, berettes fra Falster[2].
Man kunde maaske mene, at alt dette dog kun angik Landsogne,
men i Byerne var det anderledes. Et Par Eksempler til Prøve:
Holberg skriver om sine Barndomsminder fra Bergen: "Hverken
Mad eller Drikke blev sparet i Sørgestuer, men alting gaves
udi Overflod for at fornøje de inviterede Venner, saa at man
med langt større Lyst og Fornøjelse da bivaanede Vaage- og
Sørgestuer end nuomstunder Bryllupper. Jeg erindrer mig i min
Barndom, hvilken Glæde det var for mig og andre, naar vi fik
at vide, at et af vor Nabos Børn var død; thi derpaa fulgte
mange gode, fede Dage[3]. – Biskop Bircherod skriver
om sin Barndom i Odense: "19de November 1665 var jeg i min
salig Morfaders Gaard indtil langt ud paa Natten, hvor en stor
Sværm var af fremmede eller Byens fornemste, hvilke (efter
denne Tids Sædvane) holdt sammesteds Ligvægt, ikke uden
Arvingernes mærkelige Omkostning, thi Sukker og Vin maatte i
slig Færd laves til udi Overflod". Hvad man foretog sig ved
saadan Lejlighed, beskriver han nærmere et andet Sted: "Den
13de December 1663 var jeg med min Moder ovre i Peder
Pedersen Lerkes Hus til Ligvægt over hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
