- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
103

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Meddelelse om Dødsfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Kirken og saa hjem igen og faa et Maaltid Mad. Saa lover de
igen at tjene Jer paa hvad Maade, de kan, helst ved en glædelig
Lejlighed"[1].

Moden indskrænkede sig i det 16de Aarhundrede til blot at angive,
hvorledes en Adelsmand skriftligt skulde meddele Dødsfald og
indbyde til Begravelsen. Men den lod Modtageren af Brevet ganske
i Stikken, hvis han følte sig opfordret til at besvare dette. Her
gaves ingen Formular
. Man maatte selv opfinde og møjsommeligt
tilhugge den hertil svarende Skabelon. Det har, hvad Brevstilens
Udvikling angaar, en vis Interesse at se, hvor vanskeligt det
faldt, selv for Tidens betydeligste Mænd, paa en naturlig Maade
at udtrykke deres Følelser ved en saadan Lejlighed. Bundne af
Prædikestolen som Datidens eneste Fællesorgan for Dannelse drev
de det kun til at kunne udtale deres Medfølelse i kirkelig
Formaningsform. Da saaledes Statholderen i København, den gamle
Mogens Gyldenstjerne, i Sommeren 1564 mistede sin Hustru, og
dette meddeltes Slægt og Venner, fik han følgende to Svar fra
Kansler Johan Friis og Admiral Herluf Trolle.

Johan Friis skrev: "Venlig Hilsen nu og alle Tider tilforn.
Kære Hr. Magnus! synderlig gode Ven! takker jeg Dig gerne for
alt godt, hvilket jeg alle Tider gerne forskylde vil. Og giver jeg
Dig venligen tilkende, at jeg haver hørt, at den almægtigste Gud
haver kaldet Din kære Hustru til sin Naade. Den almægtigste Gud
unde hende en salig Opstandelse! Og skal Du vist tro, at Din Sorg
er mig led, at det skulde hænde Dig paa Din Alderdom og udi Din
Skrøbelighed. Og endog Du kan ringe godt have af min Skrivelse,
vilde jeg dog ikke lade at skrive Dig til og beder Dig, at Du nu
vil komme udi Hu de store Velgerninger, som den almægtigste Gud
haver udi mange Maade gjort imod Dig, som Du vel bedre selv kan
besinde, end jeg kan skrive Dig til, og ikke nu udi Din Sorg
fortørne Gud, men love og takke Gud for sine store og gode Gaver.
Da skal den samme gode Gud visselig husvale Dig her og Din salig
afgangne Hustru udi den evige Salighed. Og dersom jeg udi nogen
Maade kan tjene Dig eller gøre det, Du kan have godt af, da skal
Du vist tro, jeg vil det gerne gøre. Og vil nu og alle Tider have
Dig den almægtigste Gud befalet. Af Borreby den 5te August 1564.
Johan Friis til Hesselager"[2].


[1] H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv II 112.
[2] Originalen i Danske Adelsbreve.
Friis. Fasc. 27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free