Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 122 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfattelse, som laa for, da Kvinderne efter Reformationen overtog
Kommandoen mellem Død og Begravelse. Vi har allerede set, hvorledes
de nedlagde en kraftig Indsigelse mod, at Død var Besmittelse og
Urenhed, idet de nu uden kirkelige Renselsesmidler vovede at
paatage sig Omsorgen for den døde. Lige saa bestemt imødegik de den
anden katolske Opfattelse, at Liget burde behandles som et slumrende
Barn: tvættes, svøbes og bringes til Side. Nej, den døde var intet
Barn, men havde sin Alder som i Live, og var i Stand til at glæde
sig ved den Ære, der maatte vises ham. Den døde burde da klædes til
Fest forathæd res til Afsked her og for festligt at modtages didoppe,
hvor der spurgtes: hvem man var, og hvor man kom fra.


Fig. 30. Sankt Peder, efterfulgt af de salige,
stikker Nøglen i Døren til Himmerige.
Kalkmaleri i Elmelunde Kirke på Møen.
(Efter Akavrel af Magnus Petersen i Nationalmuseet.)

Den døde skulde ikke mere svøbes, men klædes. I denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>