Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 12. Kistelægsgilde. Ligkiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkegulv som paa Kirkegaard flyedes man da til Jorde saa
nogenlunde paa samme Vis, som Jesus selv var bleven gravlagt,
i Klippehule uden Kiste.
Fig. 33. Jesus opvækker Enkens Søn fra Nain, der bortbæres paa Baare.
(Niels Hemmingsens Postille 1576.)
Man misforstaa ikke dette og presse Udtrykkene saa stærkt, at
de bliver til Usandhed! Selvfølgelig kendte Middelalderen baade
Stensarkofag og Trækiste, og vi har sikre Beviser for, at saadanne
ved givne Lejligheder er blevne anvendte[1].
Allerede Sven Tveskægs
Hirdmand, Skarda, der faldt ved Hedeby, og over hvem Kongen rejste
en Mindesten med Runeskrift ("Danevirkestenen"), blev begraven i
Kiste; i hvert Fald fandtes der i Højen, hvorved Stenen stod, en
Grav fra den yngre Jærnalder med et Lig jordet i Egekiste[2].
Men Kister i Middelalderen dannede Undtagelserne, udgjorde den
sjældnere Luksus. Med Urette slutter man fra Rester af Træ, der
ikke sjældent findes i middelalderlige Grave, til, at Kiste her
maa have været anvendt. De hidrører sikkert i Reglen fra Baare-Lejet,
som man sænkede i
[1] Om Trækister i
Behold fra Middelalderen se f. Eks. de plumpe af udhulede Egestammer,
afbildede i H. Hildebrandt: Sveriges Medeltid. III 418—19.
[2]
Ludv. Wimmer: Sønderjyllands hist. runemindesmærker, S. 41. -—
Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaal. S. 48—49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0134.html
