- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
143

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Kistelægsgilde. Ligkiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Misundelse, men valplads-blæste Honnørskrald for Himmelkorpset.

Danmark-Norges Stortid kom ogsaa
. Forunderligt hurtigt vidste
den enevældige Kongemagt at udslette Sporene af det tabte, pynte
hele Folkebeholderen "med den fine, sorte Fernis og pryde Kanterne
med Sølv- eller Guldrande". Til en enevældig Kongemagt hørte en
Adel, der udfoldede Pragt. I et Nu var da de gamle Bestemmelser om
Kistens Tarvelighed som blæste bort. Ingen, der stod Tronen nær,
ændsede dem. Man læse f. Eks. Beskrivelsen i Datids-Avis,
"Ekstraordinære maanedlige Relationer", for December 1676 af
Generalløjtnant Niels Rosenkrans’ Ligkiste. Den afdøde var falden
ved Helsingborgs Belejring i Juli og blev begraven i København i
December. Kisten var af Kobber i "drevet Arbejde, rigeligt
beprydet med Guld og Sølv". Paa Kisten ved Hovedenden laa han selv
"efter Proportion i fuldkommen Legeme, og under ham Helsingborg Slot.
Ved Fodenden sad Mars midt iblandt Krigsvaabnene og ligesom begræd
hans Død. Ovenpaa Kisten laa et herligt Krucifiks". "Denne Kiste var
kort sagt saa kostelig, at ingen før hannem af Adelsskab haver haft
en saadan". Hvad maatte ikke denne Slægt have kunnet drevet det til,
hvis den tillige havde – sejret og tilbagevundet det tabte.

Dog, Enevælden var selv Sejren, og i Ly af den udfoldede sig nu al
den Pragt, som Fortids Vanrøgt havde holdt nede. En Kiste, som
Christian Gyldenløves f. Eks., trukken af otte sortklædte Heste,
var et Befordringsmiddel til Himmerig, som ikke den dristigste
Fantasi før 1576 havde drømt om. Troligt fulgte enhver Undersaat,
der havde Raad dertil, de lysende Eksempler. Men den nye
Rangforordning
holdt sømmelig Orden. Gehejmeraader, Grever,
Friherrer, Riddere og Ober-Charger maatte lade deres Kister
overtrække med Fløjl; Adel, Borgmestre og Raad og Gejstlige i
København kun med Klæde eller Læder. Alle andre var hvert Art
Overtræk strengt forbudt. For at nyde to Ligkister maatte den
afdøde "have været i Rangen" eller dog Øvrighedsperson eller
allermindst Købstadspræst eller "graduéret Person".
Landsbypræster maatte som andet Pak kun møde i een. De saa
meget efterspurgte Egetræs-Kister tilstedtes kun dem, der
besad murede Grave[1].
Dog var selv en Mulkt af


[1] Forordn. af 7. Novbr. 1682.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free