- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
154

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag - 14. Husets Dragning. Rangforordnet Sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den Lemfældighed, som Regeringen saaledes, om end kun
nødtvungent, udviste, bar i Tidens Løb gode Frugter. Det kom
maaske af, at der ved en Lejlighed som denne var stærkere
Magter raadende, end den blotte Trang hos de Indbudne til en
Rus. Kvinderne, der kunde ønske deres fuldbragte Værk beundret
af saa mange som muligt, Mængden, der brændte af Nysgerrighed
efter det pirrende Syn, den pyntede døde, slog som to store
Bølger sammen over de indbudne Gæster, spædte deres Drik og
fordrev dem fra deres Gildesæde. Omkring Aar 1700 var
"Kistelægsgildet", især i Købstæderne, blevet til en offentlig
Udstilling
, hvor enhver uindbuden kunde gaa ind og ud ligesom
i en Barselstue eller ved en Maskerade, nyde Synet, høre nyt
og smage paa Husets Konfekt og Likør. Som Eksempel paa
Overgangsform læse man følgende Dagbogs-Optegnelse fra
København i December 1659, da de mange Officerer fra den
hollandske Flaade maatte nøjes med de Smaa-Adspredelser, der
tilbød sig i den belejrede By:

"Den 13. December i min Morfaders Hus blev hans salig Hustrus
Lig i sin Ligkiste med sømmelig Zirlighed nedlagt. De hollandske
Officerer, hvis Nation ikke plejer at gøre synderlig Væsen eller
Stads med deres døde, lod sig af og til i Ligstuen indfinde og
havde megen Behag i at skue den apparatum funebrem, som saaledes
hos os, efter Landsens Skik, i fornemme Huse var brugelig"[1].

I det 19de Aarhundrede var i Nørrejylland Trangen til at faa alle
med naaet saa vidt, at den smykkede døde stilledes tre Gange til
Skue
. Hovedudstillingen var for hele Følget paa Begravelsesdagen,
førend Kisten luktes. Men om Morgenen samme Dag havde Udstillingen
været aaben for alle Egnens Piger, som en Art Tak, naar de bragte
Fødevarer til Gildet fra deres Husbondsfolk. Og Dagen forud havde
Udstillingen staaet aaben for sit vistnok taknemmeligste Publikum,
alle Egnens Børn[2].

*


14



Kvindernes Omsorg i det 16de Aarhundrede strakte sig ikke
blot til den døde, men omfattede det hele Hus. Medens


[1]
Jens Bircherods Dagbøger, udg. af Chr. Molbech. S. 51.
[2] Saml. t. jydsk Hist. o. Top. 2. Række
III 146.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free