- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
187

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ordning, da man i København efter Pesten 1710-1711 overdrog
Studenterne at være Ligbærere
. De repræsenterede jo i den
offentlige Mening en Del af Gejstligheden, den ene af de to
Parter – "Standsfæller" og Kirken – der i umindelige Tider havde
kæmpet om Retten til at bortbære døde. Skøndt de hørte til den
hidtil tabende Part, Kirken, havde de dog god Øvelse, idet de ved
Gejstliges og Lærdes Begravelser var blevne anvendte som
"Standsfæller". I det 17de Aarhundrede benyttedes de meget
hyppigt baade i København og Odense, Landets to lærde Midtpunkter.
Et Par Eksempler paa slige Forhold: Aar 1652 den 14de August var
følgende Sag til Afgørelse i Konsistorium: En Flok Studenter havde
med Udsigt til Part i 20 – tyve! – Speciesdaler "baaret et Lig for
Hr. Anders uden Byen". Men en af Flokken var træskere end de andre.
Hans Navn var Snogius. Han annammede de tyve Specier, og sammen
med nogle faa udvalgte, "uden de andres Vilje og Samtykke,
spenderede han dennem paa et Gæstebud udi Samsons Have". De
bedragne klagede til Konsistorium. De maatte imidlertid nøjes med
den magre Erstatning: Snogius tildømmes at betale enhver af dem
deres Andel inden otte Dage eller gaa i Carcer (Fængsel)[1]. Saa
var der noget ganske anderledes hæderligt over, hvad den senere Biskop
Bircherod meddeler i sin Dagbog fra Ungdomstiden: "Den 27de April
1677 var jeg tilligemed de andre fattige Studenter i vor By
(Odense) med at udtage af Henrik Hönes Gaard afg. Fru Elisabeth
Friises Lig og sætte det i Ligvognen. Derefter blev vi, indtil ud
paa Aftenen, i Tolderens, Christen Westesens Stue med Vin og koldt
Køkken trakterede". Eller: "Den 1ste August 1677 var jeg
tilligemed alle de andre Studiosis, hvilke sig nu udi Odense
opholdt, med at bære Magister L. Stouds Hustrus Lig til sit
Lejersted i Set. Knuds Kirke, hvor Bispen, Mag. Thomas Kingo,
Ligprædiken forrettede. Om Aftenen lod velbemeldte Mag. Ludvig
os, som havde baaret Liget, inde paa et Vinhus ad satietatem
[rigeligt] traktere"[2].

Det var dog først under Pesten 1710-11 i København, at
Studenterne opnaaede Løfte om Eneret til at være Ligbærere i
Byen. Denne Ordning vedvarede indtil 1859; dog blev det allerede
1792 tilladt dem at lade Arbejdet udføre af lønnede Ligbærere,
der antoges af de teologiske Professorer. Aarstal som


[1]
Ny Kongelig Samling. Folio no. 755. b. (14. Aug. 1652).
[2] Bircherod’s Dagbøger v. C. Molbech.
S. 184 og 189.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free